0 kommentarer

Rimelige tanker af Jens Lindekilde

af d. 27. februar 2018
Info
 
Sideantal

59

Udgivet

2017

ISBN

978-87-970007-0-0

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Rim og remser kan man finde i denne lille digtsamling. En digtsamling som forfatteren har skrevet i forskellige situationer i sit liv. Blandt andet undervejs i et sygdomsforløb. Digtene er hyggelige og enkle at gå til. Man er ikke i tvivl om hvad de betyder, og hvad enten det er en skarp politisk kritik eller blot en varm fortælling om steder i livet, så er digtene rare og venlige og de er måske nok lidt naive i deres udtryk, men de virker alligevel. En digtsamling der holder hele vejen hjem. Og som forfatteren kan være stolt af i mine øjne. Desuden er det hyggeligt at læse digte som er helt enkle, og som man ikke behøver skal tolke vanvittigt meget for at forstå.

Det er personlige tanker, oplevelser og forfatterens egen lille hyldest til de ting i livet han både har noget imod, og som han elsker helt vildt (hans kone). Det er måske ikke digte som efterlader læseren med et kæmpe stort indtryk af noget som helst, men det er også lige meget, for der er noget livsglæde at spore, som man alligevel som læser bliver i godt humør af at stifte bekendtskab med. Og de små spydigheder omkring nogen af verdens ledere giver en god kontrast, hvorfor man kan mærke at forfatteren er en hel person med mange nuancer i sit sind!

En digtsamling som jeg også vil mene man kan få meget ud af hvis man ikke er vant til at læse digte. Og det er i sig selv rigtig godt klaret at skrive digte, som alle vil kunne følge hvad enten man er den store poesi læser eller ej. Så det skal forfatteren have en stor tak for syntes jeg.

Samtidig vil jeg mene disse digte egner sig godt til både at blive læst ud i en køre men også enkeltvis, da man i så fald vil kunne få en lille snak om hvad hvert enkelt digt står for. For selv om der er en god glidende overgang i mellem hver digt så er der også en fin sammenhæng!

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter