68
2012
978-87-02-12604-4
Ida Jessen har denne gang skrevet en meget lille bog på kun 68 små korte sider – med undertitlen “En glemmebog”. Og for mit vedkommende er det en bog, som hurtigt går i glemmebogen –
En kvinde skriver om tiden efter en skilsmisse. Vi ved ikke hvad der er gået galt i forholdet – hun har været meget forelsket i manden, som ikke var god til at vise følelser – nu er han vred, hun er bange og vil bare glemme. Samtidig med at hun rydder op i gemmerne, gamle breve og postkort dukker op, og får hende til at mindes.
“Jeg tænker på ingenting, jeg er på en gang tom og fyldt op af erindring, af stilhed, af vaner, jeg har hentet op af en glemsel.”
Hun er flyttet ud i et hus på landet, med en stor tilgroet have, som der nu er ved at blive sat skik på med hjælp fra naboen. Her bor hun alene, sammen med katten Mitte. Her er hun i gang med at kommer videre med sit liv.
Samtidig med hendes tanker om forholdet og manden, hører vi om de dagligdags sysler – træer, der fældes i haven med naboens hjælp, savnet af datteren der er i USA. Suppleret med erindringer fra barndommen sammen med søsteren.
Der er en række løsrevne tanker, ikke sammenhængende, men mere som en række associationer der kommer hos en person der er alene, og ikke har nogen at tale med.
For mig var det en alt for stillestående bog. Jeg har med stor fornøjelse læst mange af Ida Jessens romaner – denne minder ikke om nogen af de andre af hendes bøger, som jeg har stiftet bekendtskab med. Hurtigt læst – men også hurtigt glemt.