191
2006
87-02-04603-2, 978-87-02-04603-8
Vinteren har taget en noget grotesk drejning i Nordjyllands Sondrup-egn. En kvinde er blevet fundet myrdet i sit sommerhus, iført en brasiliansk karnevals-maske. En mand hængt op i sine fødder i en lade og en lille pige liggende i sneen på vejen til hendes skole – begge myrdet og iført samme type maske. Sagens åbenlyse alvor er nok til at få hovedstadens politi til at gribe ind, og vi følger den gamle og trætte Hother, den unge og smukke Helena og den usikre men effektive Bente i deres opklaring af mordene.
Men i ”Ræven går derude” ligger fokus ikke blot på det nøgterne politiarbejde. Udover at samtlige efterforskeres privat- og følelsesliv behandles meget nøje, følger læseren også en lang række sidehistorier der i begyndelsen kan virke irrelevante, men langsomt snos sammen med hovedplottet og til sidst går op i en højere enhed. Dette gøres gennem hyppige sceneskift, og introduktioner af nye personer, steder og begreber.
Bogen kan umiddelbart virke ret forvirrende, men som slutningen nærmer sig samles stort set alle løse ender op. Denne fortællestil fungerer udmærket, hvilket resten af værket også gør. Dog bærer hele historien præg af sin meget sammensatte natur, og det kan til tider være svært at gennemskue hvad forfatteren egentlig vil med bogen. Dette er muligvis tilsigtet, men det kræver et utroligt overblik at få 5 eller 6 selvstændige fortællinger til at give mening både i sig selv og i sammenhæng, og dette er ikke lykkedes fuldt ud for Mortensen. Det kan være svært for læseren at fatte interesse for en pludseligt introduceret kærlighedshistorie, når bogen just har sprunget fra en spændende efterforskning.
Det skal afslutningsvis nævnes, at ”Ræven går derude” er del to af en trilogi. Den kan sagtens læses uden forudgående kendskab til del ét – hvilket var tilfældet for undertegnede – men bogens mange sidehistorier vil sandsynligvis give mere mening hvis man på forhånd kender til Mortensens Sondrup-egn og dens mange personager.