Puls af Julian Barnes

Fjorten noveller, hver eneste af dem så sprudlende veloplagt, at siderne i bogen vender sig selv.

Fire af dem foregår “Hos Phil & Joanna”, hvor rundbordssamtaler efter en bedre middag samler sig om gennemgående temaer som appelsinmarmelade og trangen til en smøg i en sundhedsfanatisk verden. Samtalerne består stort set kun af replikker – man ved ikke, hvem der siger hvad, eller hvordan vedkommende ser ud, og det er også fløjtende ligegyldigt. For de slagfærdige, ærkebritiske meningsudvekslinger er så morsomme og til tider tankevækkende, at man bare sidder og drømmer om at være en flue på væggen.

I de øvrige noveller dykker Barnes ned i to andre tematikker: Mand møder kvinde. Og: Hvad betyder vores forskellige sanser for livskvaliteten…

Barnes’ mænd er ofte lidt kejtede, lidt nørdede, lidt gammeldags, lidt malplaceret gentleman-agtige typer a la kikset Hugh Grant. Kvinderne, derimod, er moderne og målbevidste og uden tålmodighed med mænd, der er for lange i spyttet. Vi forstår begge parter – og sider af os selv – uden at emnet bliver fladtrampet. Igen er det små replikker eller regibemærkninger, der virtuost sætter scenen.

Sanserne er også godt stof. Som den blinde pianist på Mozarts tid, der begynder at spille markant dårligere, da hun får synet igen. Eller den døve portrætmaler, hvis opmærksomhed på uudtalte stemninger er langt skarpere, end hvis han havde kunnet høre. En gammel advokat mister lugtesansen og fryder sig over ikke længere at få brækfornemmelser, når han skal skrabe hundelort af skoen; morsomt, ja; men humoren får en brod, da hans højtelskede kone og soulmate får konstateret motorisk nervesyndrom, en sygdom, mange dør af inden for fjorten måneder – efter at alle andre sanser end hørelsen og lugtesansen er lukket ned.

Smilet bliver til tårer bliver til eftertænksomhed. Julian Barnes Classic.

Tak til Claus Bech for en kongenial fordanskning.

Lån bogen på Bibliotek.dk