Premiere af Ngaio Marsh

Krimien “Premiere” er teatralsk både på den gode og den dårlige måde.

Omkring 1950 skal et helt nyskrevet stykke dramatik have premiere på Vulcan-teatret i London. Vi følger skuespillerne i dagene op til den store aften, deres indbyrdes rivalisering og venskaber, instruktøren der herser med dem, forfatteren der chikanerer alt og alle, den unge påklæderske der håber selv at få en karriere på de skrå brædder.

Forestillingen bliver en succes, men umiddelbart efter tæppefald findes en af ensemblets bærende kræfter død i sit påklædningsværelse. Tilsyneladende er det selvmord, men den skarpsindige kriminalkommissær Alleyn aner ugler i mosen.

Første halvdel af bogen er mesterlig. Ngaio Marsh skriver atmosfæren i et gammeldags teater så fornemt frem, at man ligefrem kan dufte pudderet i primadonnaens smukke ansigt – og cognacen i hendes mands ånde. Replikkerne rammer sylespidst de formuleringer, som selvbevidste skuespillere ville bruge dengang for et halvt århundrede siden.

Anden halvdel er gabende kedsommelig. Her kommer politimanden på scenen, interviewer skuespillerne efter tur, samler dem til en sidste konfrontation og lader morderen afsløre sig selv. Det er net og nydeligt og forfærdeligt skematisk.

Formen kendes fra legendariske Agathe Christie, hvis krimier er bygget op på samme vis. Ligheden er ikke helt tilfældig, for Ngaio Marsh udgjorde i sin tid sammen med Ms. Christie to fjerdedele af et firkløver af verdenskendte krimiforfatterinder.

Rosenkilde har genudgivet de mere end 30 Alleyn-mysterier, hvilket er prisværdigt. Beklageligvis er såvel oversættelse som korrektur af så middelmådig standard, at man tager sig i at spekulere på, om forlaget reelt gør forfatteren en posthum bjørnetjeneste.

Lån bogen på bibliotek.dk