0 kommentarer

Præst uden Gud af Iris Murdoch

af d. 20. marts 2003
Info
 
Sideantal

224

Udgivet

1967

Originaltitel

The Time of the Angels

 

Lussingerne deles ud med en så vilkårlig ondskab, at man dukker sig. Man får hurtigt en voldsom trang til at forsøge at komme væk fra dette djævelskab forklædt som guds repræsentant. ”Præst uden gud” stiller spørgsmål til tro, moral og godhed. Det er nogle store bekendte at brydes med, og personerne i ”Præst uden gud” får lov at repræsentere forskellige udlægninger af disse af en fortæller i grumt humør.

Fader Carel inkarnerer den absolutte mangel på godhed med sin tabte tro og en isnende amoral. I hans hus, som mest minder om edderkoppens klistrede domæne, lever tre kvinder på bedste beskub under hans altoverskyggende dominans. Datteren Muriel, myndlingen Elizabeth og tjenestepigen Pattie har mere eller mindre underkastet sig, og er alle at betragte som næring. Som resultat af yderst kvindelig tankegang forsøger de alle i forskellig grad at redde fanden fra fanden selv ved hjælp af kærlighed.

”Præst uden gud” er knivskarpe psykologiske portrætter. Og lige gyldigt hvad personerne har af egenskaber og vaner, har ingen af dem fortjent hvad de får i ”Præst uden gud”. Det er en barsk bog, som ikke har tid til at snakke med nogens syge moster. Slet ikke.

Uddrag: ”At blive gammel er at forstå, at ikke omstændighederne, men bevidstheden skaber lykkelige og bedrøvede mennesker.”

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter