203
2011
978-87-90264-87-1
Judy har muligvis haft en nogenlunde hæderligt liv som helt lille. Det er jeg ikke klar over. Men mor lever med forskellige alkoholikere det meste af Judys barndom. Der er kun to stabile holdepunkter i hendes liv, lillesøsteren og mormoderen. Og så lidt far. Hvordan vores hovedperson har det med det faktum, at far lader til at kunne være der for de to piger, men alligevel ikke er det, er uvist. Selv ville jeg have været edderspændt rasende.
Judy er selv præ-alkoholiker, senere alkoholiker, aldrig post-alkoholiker.
Og efterhånden som jeg læste mig gennem hendes barndom forstod jeg bedre og bedre, hvorfor hun “valgte” alkohollen.
Hele barndommen, fra Judy er fem år gammel er fyldt med hverdagsuforudsigeligheder. Voksne, der kommer og går. Krav der skal honoreres og dage hvor alt er lige meget. Dage, hvor mor er alene med de to piger, og dage hvor hun ikke er. Ikke engang Kolding kan Judy være sikker på. Den forsvinder ud af hendes liv, da mor finder et hold venner i Sønderjylland som meget gerne vil hjælpe moren med børnene, så længe hun altså gør som de siger.
Judys barnsom er en lang ørken af fornedredser, i skolen og i hjemmet.
Hvordan hun på nogen måde har fundet overskudet til at få fortalt sin historie er uvist. Lige så uvist er det, om hun bliver post-alkoholiker, men for dælen jeg håber det.
Jeg håber også, at vi i Danmark trods alt er blevet bedre til at gribe ind, når vi opdager at børn oplever kritisable ting. Også selvom de ikke er nær så slemme som de Judy oplevede, må det siger at være nok til at vi som voksne skal skride til handling. Ellers får vi aldrig brudt den sociale arv. Det tog mig et stykke tid at finde pigen i flasken på bogens forsidebillede. Det burde ikke tage lang tid at opdage Judys problemer i hjemmet. Hvorfor?
Præ-alkoholikeren tog mig ikke lang tid at læse. Anmeldelsen her var en helt anden sag. For hvordan anmelder man bedst en bog, der giver en lyst til at græde, uden at skræmme andre fra at læse den? Præ-alkoholikeren skal læses. Den skal læses af mange. Især af dem, der har skærpet indberetningspligt, så de kan blive mindet om, hvor vigtigt det er, at vi reagerer og ikke bare passer os selv.