157
2018 (oprindeligt 1970)
978-1-5098-2005-4
Poetic Justice
Dette er tredje bog i serien Kate Fansler, professor i viktoriansk literatur på et fremtrædende New York Universitet. Vi møder hende efter studenteroprøret, hvor universitet blev besat. Kate kan ikke forstå hvordan nogle få uvaskede, langhårede, maoistiske, uhøflige, urespektfulde studenter (de trådte på tulipanerne og det nyslåede græs) har kunnet få de moderate tænksomme studenter, som hun kender godt, til at følge dem. Men eftertanke har fået hende til at indse, at meget var galt og det er godt der er blever rystet op i dem.
En omstridt ting er om University College skal afskaffes eller ej. Det er der de ældre studenter læser; de er modne, har arbejdet i det rigtige liv, nogle har familier, men de har besluttet at komme tilbage for at få en uddannelse, eller for at undgå at blive babysitter for børnebørnene. Studenterne herfra deltog ikke i oprøret. Kate underviser på PhD studiet med de mere modne studenter, for hun holder at ‘talentfulde studerende, ikke de priviligerede som tager alt for givet.”
Bogen er fyldt med citater af den engelsk amerikanske poet WH Auden, ham kendte jeg ikke fra gymnasiet og det er en skam; Kate siger Auden fylder livet “med en ny bevidsthed”. De udvalgte citater er gode og morsomme.
Kate føler sig usikker efter studenteroprøret, intet er stabilt og hun har brug for stabilitet. Hendes partner er advokaten Reed, han har længe villet giftes men hun ville ikke; nu føler hun at de kunne bo sammen uden at blive gift, men det vil han ikke, kun hvis de bliver gift. Det er et meget morsomt kapitel. Reed ved at Kate kan lave 3 måltider, han har spist dem utallige gange; så han har sat sig for også at lære 3 måltider så de kan skiftes til at holde hus sammen efter de bliver gift !
Kates kolleger, dvs afdelingens sekretærer, holder fest for deres forlovelse, da professor Cudlipp får en aspirin mod hovedpine, det giver øjeblikkeligt opkastninger med blod (ikke realistisk medicinsk) han dør i elevatoren på vej til hospitalet. Er det mord eller en ulykke?
I kriminal romaner finder man den skyldige og der er retfærdighed i verden. Reed efterforsker og finder den skyldige, men mit spørgsmål er, om det endte med retfærdighed?
Morsomt, engelsk på højt niveau, en nydelse!