155
2017
9788793525832
En række noveller om interaktioner og relationer mellem mennesker. Umiddelbart et ret bredt emne at skrive om, og det er da for så vidt heller ikke hvad Arne Ziebell Olsen har gjort i novellesamlingen “Pizza nummer 25”. Eller, det har han, men det var ikke umiddelbart meningen at novellerne skulle havne i en samling med menneskelige relationer som rød tråd. Forfatteren fortæller selv, at novellerne er blevet til over en række år, og det var først da han samlede dem, at det gik op for ham at de alle handlede om netop menneskers måde at interagere på.
Gennem 15 noveller af forskellig længde, giver Arne Ziebell Olsen lige så mange bud på hvordan mennesker fungerer sammen. Alle noveller har det til fælles at de handler om relationer der er lidt ud over det sædvanlige. Der er den om en ung mand på en psykiatrisk afdeling, som ikke har talt i over et år, og den om en altædende og meget stor kvinde i samtale med sin psykiater. Der er også den om en mand, der bortfører en baby og den om kvinden, der har en plan med en kop te, osv.
Det er usædvanlige historier om usædvanlige mennesker og deres omgang med hinanden og verden omkring dem. Fælles for novellerne er, at de er velskrevne, og flere af dem har en ret overraskende slutning. Sproget er let uden at blive overfladisk, og nogle af novellerne kræver at man lige lægger bogen fra sig et stykke tid når man har læst dem, og funderer lidt over det læste.
Læsere der som jeg, godt kan lide noveller der overrasker, og også gerne bevæger sig ud i det bizarre, bør ikke snyde sig selv for at bestille “Pizza nummer 25”.
Jeg har blot et par anker over novellerne. Den ene er, at selv om jeg godt kan lide den bizarre historie og den overraskende slutning, er det nogle gange netop det bizarre og det overraskende der skygger lidt for samlingens røde tråd om menneskelige relationer. Den anden er, at selv om jeg betragter mig selv om et åbensindet menneske, så er der lige lovligt mange homoseksuelle mænd og ditto forhold i novellerne. Jeg ved ikke hvad bevæggrunden er for dette, men det bliver bare lidt for meget. Disse to forhold er dog ikke så slemme at man skal gå udenom “Pizza nummer 25”, på ingen måde, for det er faktisk en god lille bog.