0 kommentarer

Pigen under jorden af Elly Griffiths

af d. 2. april 2023
Info
 
Genre
Sideantal

299

Udgivet

2018

ISBN

9788712055495

Originaltitel

The crossing places

 

Pigen under jorden er første del af en serie, der handler om arkæologen Ruth Galloway. Hun bor langt ude på landet i Saltmarsken. Et område, i hvilket hun og en stor gruppe arkæologer tidligere haft en udgravning. Men da Vicekriminalkommissær Harry Nelson dukker op på University of North Norfolk med nogle knogler bliver det ellers så øde nabolag igen udflugtsmål for mange.
Harry Nelsons kollegaer tror, at knoglerne er resterne af en pige, der ti år tidligere forsvandt fra sine forældres hjem. Harry mener, at knoglerne ser ældre ud, og han har desuden aldrig opgivet håbet om at bringe pigen tilbage til forældrene i live.
Ruth verificerer, at knoglerne er meget ældre, men da Harry og Ruth begge begynder at modtage mærkelige sedler fra en ukendt afsender går jagten på pigen og endnu et bortført barn atter i gang.
Det er en spændende jagt, man som læser er vidne til. Mindst tre af de personer Ruth og Harry støder på i opklaringsarbejdet lader til at have motiver til at ofre pigerne, for det viser sig, at Saltmarsken er hjemsted for en gammel ofringsplads til oldgamle Guder.
Personligt når jeg at skifte gerningsmand et par gange i løbet af bogen, hvilken i høj grad er med til at gøre læsningen spændende.
Derudover er Ruth godt beskrevet. Hun er en forholdsvis anonymt udseende kvinde med lidt for meget på sidebenene, lidt for meget alenetid og lidt for få bejlere. Hun er stort set umulig ikke at holde af.
Jeg har googlet mig frem til at der i skrivende stund er skrevet 12 bøger i serien om Ruth Galloway, så hvis du er tilhænger af krimiserier med en hovedperson, der er en anelse kikset, og hvis altoverskyggende interesse har en væsentlig rolle i bogen, så er der bestemt ingen grund til ikke at kaste sig over serien.
Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter