Pigen på flyet af Michel Bussi

Efter at have læst flere anmeldelser af Michel Bussis “Pigen på flyet”. Meningerne om bogen er meget delte, fra dem der synes den er god til dem der mener den er kedelig. Der var ikke andet for, end at læse den selv.

Natten til lillejuleaften 1980 styrter et fly ned nær den fransk-schweiziske grænse. 168 ud af flyets 169 passagerer dør øjeblikkeligt. Kun én overlever: en tre måneder gammel pige, der bliver slynget ud af kabinen.

Men hvem er hun? Der var to spædbørn ombord: Lyse-Rose fra den magtfulde Carvillefamilie og Emilie fra den fattige Vitralfamilie. Efter lange, men frugtesløse undersøgelser overlader en domstol til sidst barnet til Vitralfamilien på grundlag af ganske få indicier. Carvillefamilien hyrer en privatdetektiv til at finde ud af hvem pigen i virkeligheden er, men efter 18 år er han ikke nået frem til et svar.

Hvis man forventer en tju-bang-krimi med fuld fart på, og action hele vejen, vil man blive skuffet over “Pigen på flyet”. Michel Bussi fortæller sin historie meget langsomt. Han tager sig god tid til at skabe sine karakterer, og til at lade historien folde sig stille og roligt ud. Bussi er en dygtig fortæller, og jeg kedede mig ikke i hans selskab.

“Pigen på flyet” er en spændingsroman efter mit hoved. Jeg duer ikke til action-krimier, da jeg ofte finder dem tyndbenede og overfladiske. Den her er anderledes. Den tager den tid den tager, og det er helt fint. Den er måske nok en smule forudsigelig, men det kan jeg egentlig godt leve med. Det er der også en tryghed i, og derfor følte jeg mig godt tilpas i historien. Mit største problem med “Pigen på flyet” var nok slutningen. Den skal selvfølgelig ikke røbes her, men der sker vist ikke noget ved at sige at den overraskede. Der er ikke noget galt i overraskende slutninger, men det er set mere elegant udført. Det virker lidt påtaget når en historie opfører sig som “Pigen på flyet” gør til sidst – og så gik der lige lovlig meget ugebladsnovelle i bogens sidste sider. Men bortset fra det, var jeg godt underholdt hele vejen, og viger ikke tilbage for at anbefale den til alle der holder af en spændende historie med et godt beskrevet persongalleri.

“Pigen på flyet” er måske ikke stor litteratur som sådan, men den vil gøre det helt fint som ferielæsning ved en pool et sted sydpå.

Siden “Pigen på flyet” har People’s Press udgivet “Sorte åkander” af samme forfatter. Den kunne jeg godt finde på at læse ved lejlighed.

Lån bogen på Bibliotek.dk