Passagier 23 af Sebastian Fitzek

Bagsiden (oversat) : “Tænk på et sted uden politi. Et lille samfund, hvorfra der forsvinder mere end 20 mennesker årligt. Stedet for den perfekte forbrydelse. Hjertelig velkommen på krydstogt.”

Sebastian Fitzek har gjort det igen – skrevet en psykologisk thriller så spændende, at man næsten ikke kan være i sig selv, mens man læser.

Flot titel: ”Passager 23”. Og et smukt omslag. Bogen er læst på tysk, og den er trykt på lækkert papir og med et indbygget stofbogmærke. Man kan godt mærke, at det tyske bogmarked er større end det danske – der kræses for selve den fysiske bog.

Hvert år forsvinder ca. 20 mennesker sporløst på havet fra krydstogtskibe. Et perfekt sted at begå selvmord, eller til at skubbe nogen i vandet.  ”Passager 23” er maritim betegnelse for en passager, der forsvinder sporløst på havet.

Historien udspiller sig på krydstogtsskibet ”The Sultan”, hvor en mor og datter er forsvundet. Man antager, de er sprunget over bord. Men efter flere dage dukker datteren op – stum og forslået i snavset og krøllet tøj. Kaptajnen beslutter ikke at informere politiet, før skibet er i havn, for hvis politiet kommer om bord, vil de gennemsøge skibet for at finde ud af, hvor pigen har været gemt, og hvad der er sket, og så må krydstogtet afbrydes, med økonomisk tab til følge.

Martin Schwarts, der er politipsykolog mistede fem år tidligere sin kone og 11 årige søn på et krydstogtsskib, og det blev antaget, at de gik i døden sammen. Martin har aldrig forliget sig med, at hans kone tog sønnen med sig i døden, og han bebrejder sig selv, at han ikke kunne forhindre det.

Han begraver sig i arbejde og påtager sig farlige konfrontationer med pædofile og narkobaroner, da han ikke har noget mod at sætte sit liv på spil. Han har alligevel ikke nogen at leve for.

En dag får han en telefonopringning fra en gammel dame, der er om bord på krydstogtsskibet ”The Sultan”. Hun fortæller om den fundne pige og hemmelighedskræmmeriet og mener at have fundet noget, der kan bringe lys over, hvad der skete med Martins familie. Martin må om bord på skibet.

Mere vil jeg ikke berette om handlingen, der er labyrintisk, farlig, dragende, uhyggelig og ubærlig.

Læseren må forberede sig på en rutsjebanetur af den anden verden. Straks man sætter sig op, kommer første bakke, så et sving og nedad igen. Lige som man tror, at nu er historien slut og enderne spundet, kastes man ned i dybet og præsenteres for en ny rutsjebane bag den første. 76 kapitler, en dedikation, en takketale – og endelig en epilog. Værsgo og spis. Det er et menukort med mange retter. Og tro ikke at alt ender rosenrødt.

Lån bogen på biblioteket