0 kommentarer

Operahuset på heden af Erik Juul Clausen

af d. 24. oktober 2007
Info
 
Sideantal

412

Udgivet

2003

ISBN

87-7739-642-1

Originaltitel

Operahuset på heden: besættelse, hverdagsliv og modstandskamp

Udgave

1.udgave

 

“Man er først slået, når man erklærer sig slået”, sagde en marskal Foch engang, og hans ord bruger forfatteren Erik Juul Clausen til at anslå tonen i “Operahuset på heden”. Clausen tager sin læser med til Karup-egnen i august 1939. Her bor bonden og spillemanden Stefan, hans brødre og deres familier, fordelt på små gårde i området. Med interesse følger de udviklingen i Tyskland, hvor Hitler og hans mænd opbygger en mægtig nation. Det vækker ærbødighed på heden, hvor man alt for godt kender til arbejdsløshed og små kår.

Da den tyske besættelsesmagt skrider ind over den danske grænse 9. april 1940, vakler troen på den tyske storhed. På gårdene diskuteres livligt henover spisebordene i de kolde krigsvintre, hvor man kun kan holde varmen, når man klemmer sig sammen omkring komfuret i køkkenet.

Nærheden, mennesker imellem, giver anledning til snak, og som læser følger man argumenterne, der bølger frem og tilbage, alt imens livets gang for et småfattigt hedefolk oprulles for læseren. Der er nok at tale om blandt bønderne. Ikke bare vakler troen på tyskerne – også tvivlen på den danske regerings formåen vokser. Og det samme gør lysten til modstand.

Var man ikke selv født under anden verdenskrig, er Clausens bog et spændende indblik i tilværelsen under besættelsen. Og har man selv oplevet krigsårene, vil man kunne nikke genkendende til mange ting.

“Operahuset på heden” er tung af information. Bag den ligger et mægtigt research-arbejde. Men den faktuelle viden er pakket ind i en levende fortælling, der griber sin læser. Uanset hvor godt man kender sin historie, så er det fascinerende at få den genfortalt som levende menneskers oplevelser. Godt gået, Clausen!

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter