Og så var hun væk af Lisa Jewell

Laurel har levet i håbet om at hendes datter Ellie vil dukke op igen; hun forsvandt sporløst for ti år siden da hun var 15 år. Politiet mente hun var stukket af hjemme fra. Laurel ved at det ikke er rigtigt, Ellie var populær i skolen, nyforelsket, havde det godt hjemme, intelligent og virkelig god til matematik.

I 10 år har Laurel søgt og ikke fundet hende; hun er blevet skilt fra Paul; hendes to andre børn Hannah og Jake føler sig tilsidesat. Da man fandt Ellie’s skoletaske og nogle knogler, kunne det blive til begravelse; men hvad skete der med hende?

I tiden efter begravelsen mødte Laurel, Floyd, de blev forelskede og begyndte at være sammen. Floyd har en 9 årig datter som ligner Ellie som var hun hendes tvilling.

Bogen beskriver nu sideløbende, hvad der skete med Ellie og med Laurel og hendes nye ven.

Plottet er for mig fuldstændig urealistisk, ulogisk, hænger ikke sammen; personerne virker uægte, flade uden dybde. I den engelske ‘Detecting Club’ fra 1930 etableret af fremtrædende detektivroman forfattere inklusiv to af mine favoritter: Dorothy Sayers og Agatha Christie, de lagde reglerne for hvordan en detektiv roman burde være opbygget; deres regel nummer 2 siger: Som en selvfølge må intet supernaturligt blive brugt som del af opklaringen. I denne bog kan Jakes veninde se “aura’, se at Floyd er mørk og farlig; dvs. bogen bryder med den klassiske opbygning af en kriminalroman, noget de dengang anså for at være unfair overfor læserne som ikke fik en chance for at opdage selv under læsningen; jeg er 100% enig med det.

Jeg føler at denne bog er skrevet uden noget intellektuelt grundlag overhovedet; der er intet at tænke over.  Da jeg læste at Poppy i den grad lignede Ellie gættede jeg at hun måtte være Ellie’s datter; det blev jeg meget irriteret over, for så var der kun ren og skær ondskab at skrive om; hvorfor lave så lang en bog om ondskab? Beskrivelsen af hvad der skete med Ellie minder mig om de beskrivelser vi har fra mennesker som blev kidnappet af Hamas terrorister og holdt som gidsler i Gaza, for øjeblikket er der 136 mennesker inklusiv 2 småbørn på et og fire år. Ondskab, terror og umenneskelighed. Øv, det er ikke en bog jeg vil kalde litteratur. Det blev ikke til retfærdighed, øv igen.

Jeg vil ikke læse mere af denne forfatter.

Lån bogen på biblioteket