Ønsketænkning af Sissel Bergfjord

Jeg føler mig lidt som Osvald Helmuth …jeg er for gammel …min hjerne er støvet … eller også er det bare studenterhuen som er blevet for stor. For at sige det lige ud, jeg fatter ikke denne måde at skrive på.
Da jeg læste forlagets intro til bogen blev jeg fanget ordlyden ” ønsketænkning er et portræt af tilstandene mellem ung og gammel, en kollage af sanseindtryk, tanker, erindringer, udsagn, fordomme og lyster”
Kollage/patchwork javel, men jeg havde nok forventet en lille smule mere substans mellem sætningerne, en eller anden form for lim der bandt tingene mere sammen. Jeg har fanget at Sissel Bergfjord på rejse i Italien skildrer spændet mellem ung og gammel, lyst og forfald, men min oplevelse er stadig meget rodet.
Jeg har nu hver aften i de sidste 11 dage læst og genlæst bogen, i håbet om at bryde koden og komme ind i teksten… men nej. Normalt ser jeg mig selv som meget åben hvad angår litteratur, men her giver jeg op. Det er så få steder jeg får en oplevelse ud af det jeg læser, enkelte refleksioner men mest af alt irritation og spørgsmålstegn over det læste.

Bogen har 66 afsnit med relativt korte sætninger på de ulige sider. De lige sider fremstår som jomfrueligt papir, og er vel tænkt som et åndehul inden læseren igen dynges til med sætninger.
Personligt kan jeg godt finde bedre at give mig til end bruge tid på dette, i mine øjne makværk.
Til slut vil jeg give en lille smagsprøve, og så er det jo op til den enkelte at vurdere, om det bare er mig der er for gammel….

“Slangen lå død og indtørret på vejen. Rutiner skjult i kroppen, lysten til at klippe sit hår af. At bruge sine sidste udenlandske penge på – bare et eller andet. Manden tog fat i sin kones ene Balle med sin store hånd og rystede den. Min bror sagde: Bøger er ikke virkelige. At sige solgul om en farve. Alting bliver alvor når man mangler penge”

Lån bogen på biblioteket