Øje for øje af Paul Cleave

Efter nogle hårde år ser livet ud til at bedre sig for Theodore Tate. Hans kone er vågnet efter den koma, der holdt hende fanget i årevis efter en ulykke, der kostede deres datter livet. Han har udstået sin dom for spritkørsel. Han overlevede uden mén en tur i koma efter at have hjulpet sine tidligere kollegaer med en sag, og efter flere år som privatdetektiv er han nu igen blevet ansat ved politiet.

For Tates ven og kollega, Carl Schroder, ser tingene anderledes dystre ud. Sagen som Tate hjalp med, endte med en kugle i hovedet for Schroder, samt en fyring da han vågnede af sin koma. Siden har hans kone forladt ham, for den ‘nye’ Schroder har absolut ingen følelser. Han sidder blot på sin sofa og ser livet passere forbi.

Men så bliver en nyligt løsladt voldtægtsforbryder fundet død. Kørt over af et tog. Umiddelbart ikke noget at være trist over, men politiet er alligevel nødt til at undersøge, om der er tale om selvmord eller mord.

”Øje for øje” er sjette bog i Paul Cleaves dystre Christchurch Noir-serie, en serie som bare bliver bedre og bedre. Denne gang handler det om hævn og selvtægt.

Voldtægtsforbryderen, der findes død i bogens start, er en ondskabsfuld og modbydelig mand. Alligevel skal politiet gøre deres yderste for at opklare sagen, selvom de måske i virkeligheden holder med morderen. Og for koma-strømerne, som Tate og Schroder kaldes af pressen, er spørgsmålet endnu mere presserende, for begge mænd har en bagage med sig, der gør spørgsmålet temmelig kompliceret.

Paul Cleave forstår at fortælle en historie, så englene synger. Eller jeg burde nok snarere sige, så djævlene ler, for der er aldrig noget, der er let og lykkeligt i Christchurch. Heller ikke denne gang hvor politiet må jage en morder, som offentligheden hepper på.

Jeg slugte nærmest ”Øje for øje” på én gang. Historien er både spændende og tankevækkende, for spørgsmålet om hævn sætter ikke kun Tate og Schroder på prøve. Som læser tvinges vi også til at se nærmere på vores egen moral, og pludselig er det svært at skelne mellem sort og hvidt.

Som i de tidligere bøger i Christchurch Noir-serien tager Paul Cleave også i ”Øje for øje” sine læsere på udflugt i menneskesindets mørke. Han lover ingen happy ending, men til gengæld er der garanti for rå og hæsblæsende spænding, når man vover sig ud i Christchurchs mørke gader. Plottet trækker tråde til de tidligere bøger i serien, så det giver en bedre forståelse at have læst dem. Dog kan man også springe på som ny læser, for Cleave sørger for at samle op på tilbageblikkene undervejs.

Jeg kan ikke anbefale Paul Cleaves bøger nok, og hvis du er til makabre og dystre spændingsromaner, som bevæger sig ud ad menneskets mest dunkle sider, så er ”Øje for øje” ikke til at komme uden om.

Lån bogen på Bibliotek.dk