Øer af Rakel Haslund-Gjerrild

Kan et hav stige for pludselig så at falde igen og hvordan ændres vi som mennesker gennem tiden?

”Øer”, som er skrevet af debutanten Rakel Haslund-Gjerrild, er en samling af 20 noveller og et enkelt essay, hvis handler finder sted både på og omkring Bornholm. Alle novellerne handler om forskellige mennesker og hvordan deres skæbner har udformet sig. Da anmeldelsen her ville blive for lang, hvis jeg skulle snakke om alle novellerne, så har jeg valgt et par stykker ud. Den første er ”En kastanje foran vinduet”, som handler om hvor meget nostalgi, der kan være omkring et træ fra barndommen. Nu skal det dog ordnes og novellens hovedkarakter tager læseren med op i træet:

”Jeg har før skåret en del træer ned her på grunden, dog aldrig et der er så stort som dette. Ellers er det jo ikke så svært. Man starter fra toppen af. Stigen rækker kun de første femten meter, og allerede her står jeg gemt i den viltre krone, hvor alle grenene slynger sig ind i hinanden med femfingrede blade, tallerkenstore, grønne membraner der lyser op når solen trænger gennem skyerne.”

Det særligt interessante ved denne novelle er de barndomsminder, som er tilknyttet træet og enhver læser med nostalgi i sindet vil kunne nikke genkendende til hovedkarakterens minder, som erfares side for side. Den næste novelle, som jeg vil fremhæve, er ”Hey Jude” om en pige, hvis navn blev ændret til pigenavnet fra sangen af The Beatles:

”Engang var jeg sammen med en pige der blev kaldt for Jude. Selv kaldte hun sig for June, efter sangen, fortalte hun mig den aften jeg mødte hende. Hun hed egentlig Magareta, opkaldt efter en svensk bedstemor hun aldrig havde kendt. Da hun blev atten skiftede hun navn til Jennifer, og da hun blev træt af det, bad hun folk om at kalde hende for June. Det gjorde jeg så, indtil jeg fandt ud af at det var Hey Jude hun havde taget navn efter. Derefter hed hun Jude. ”

Sidemæssigt var det en kort historie, men det er samtidig en novelle, hvor man som læser tænker over hvordan som individer lever i fællesskab og hvordan vi som mennesker blandt andet identificerer os gennem et navn. Den sidste, som jeg her vil fremhæve, er ”Havet stiger”, hvor novellens hovedkarakter tager os med ud til det hav, idet hun iagttager det:

”Hun plejer ellers at kunne se ned til bunden, men nu hvor havet er svulmet op som en fed tordensky kan hun ikke længere se hverken de rustne malerspande, torskehovederne eller resterne af garn og net. I dag står havet endnu højere. I dag kan hun lægge håndfladen mod havoverfladen ved bare at hvile albuerne på molekanten og lade bølgerne glide hen over hånden som sultne hestetunger. ”

Men hvad sker der med landskabet (og de tilstedeværende), når havet stiger?

Haslund-Gjerrild har her skrevet en bemærkelsesværdig debut, som bragte denne storkøbenhavner ud til de fjerneste små øer ud for Bornholm, hvor vandet skvulper og man til tider ikke kan se land. Karaktermæssigt var det fantastisk overskueligt med få karakterer per historie og den kan bestemt genlæses flere gange fremover, da naturens øjebliksbilleder beskrives virkelig smukt. Alt i alt en sprogligt smuk debut, som enhver sprogelsker (og Bornholmelsker) bør læse med det samme.

Lån bogen på bibliotek.dk