Nytår i Rom af Dan Turéll

Dan Turéll har efterhånden fået kultstatus i Danmark, hvilket måske er forståeligt nok, eftersom mange af hans krimier stadig står på hylderne i danske sommerhuse her næsten 25 år efter, at forfatteren tabte kampen mod en ondsindet cancersygdom.

Forfatteren er måske mest kendt for bogen ”Vangede billeder”, der blev udgivet i 1975, og som skildrer forfatterens barndom i arbejderkvarteret Vangede, der ironisk nok ligger i Gentofte, som er en af landets mest velhavende kommuner.

Selvom ”Vangede billeder” har fortjent sin status som moderne klassiker, er jeg også begejstret for forfatterens digte, hvor jeg især synes at ”Nytår i Rom” hæver sig så markant over gennemsnittet, at den er tæt på at være Dan Turélls bedste bog.

Bogen består af 3 dele, der alle foregår i støvlelandets hovedstad, Rom. De tre dele er en slags digte, eller rettere postkort, hvor Dan Turéll beretter om byen – men mest af alt om kærligheden til sin unge kone, Chili Turéll, der var med på denne nytårstur til den evige stad:

”…..carissima mia, Bella Donna:
Lad os dreje om hjørnet og går ind på en café
Og lad mig resten af denne romerske dag
Mens slagterne skærer kød og fontænerne løber og løber
Fortælle dig hvor højt og uafvendeligt
Jeg elsker dig….” (side 33)

Digtene i ”Nytår i Rom” er lysende, klare i mælet og giver et indblik i en helt anden side af forfatterens liv og tilværelse, end den der blev præsenteret for læseren i ”Vangede billeder”.

”Nytår i Rom” er skrevet i en rolig og afdæmpet rytme, der går i blodet på læseren. Bogen er på sin vis en både rørende og smuk kærlighedserklæring, og man kan ikke undgå at blive grebet af de stemninger, som forfatteren fremmaner. Jeg kan bedst beskrive det, som om billeder og stemninger fra Rom dukker op i læserens bevidsthed, og bliver hos læseren i meget lang tid efter endt læsning.

”Og vi har været i Villa Borghese
og plukket appelsiner af træerne
så umodne som barndommens blommer
i januar måned
og vi har vandret fra plæne til plæne
og vi har fundet det sted tilfældigt
hvor Lord Byron´s buste står
med et digt om hvor hurtigt kroppen forgår
og Lord Byron blev ikke mere
end femogtredive år…” (side 9)

”Nytår i Rom” er en meget fin, rørende og vedkommende digtsamling, der handler om noget af det mest dyrebare, vi har: kærligheden og omsorgen for hinanden, og Dan Turéll formår at behandle dette emne på smukkeste vis.

Jeg kan ikke andet end at opfordre alle til at læse ”Nytår i Rom”, det er ganske enkelt en fremragende og meget læseværdig bog.

Lån bogen på bibliotek.dk