Nede til tælling af Martin Holmén
323
2019
978 87 406 5452 3
Nere för räkning - oversat af Sigurd Toftdahl Terkelsen
1. udgave
“Jeg har altid haft lysten til vold i blodet.”
Så enkelt og præcist karakteriserer Kvisten sig selv. Eller Harry Kvist, som han rettelig hedder. Eksbokser, privatdetektiv, bedemandshjælper. Hårdtslående, hårdhudet, fordrukken, storrygende, liderlig (især når der kønne drenge i farvandet).
Som den altdominerende helt i en trilogi er Kvisten en usædvanlig romanfigur. Han er nemlig dybt usympatisk. Slår helst, før han spørger, også personer, der ikke har gjort ham noget, og hvis han ikke slår, er han provokerende ubehøvlet.
I en trist scene håner han åbenlyst et bekymret ældre ægtepar, som vil have ham til at finde deres bortløbne datter, blæser røg fra de evindelige Meteor-cigarer i ansigterne på dem, tyller en allestedsnærværende snaps uden at lytte efter. Mage til led stodder.
Faktisk er Kvisten legemliggørelsen af det gamle mundheld: For en mand med en hammer ligner alle problemer søm. Kvisten er dygtig til at bokse, ergo skaber og løser han alle problemer ved at banke hvem som helst til lirekassemand. Ikke videre konstruktivt, men ganske underholdende og ikke så lidt splatteragtigt.
“Nede til tælling” er anden del af Martin Holméns Stockholm noir-krimi, og heri genfinder man de samme noder og unoder som i seriens etter, “Clinch”.
Først og fremmest er Holmen jäkligt bra til at genskabe et snavset, stinkende, sultende, gråmeleret, usselt underklasse-Sverige, som det må have set ud i 30’erne. Klasseskellene er enorme, det trygt altfavnende Folkhem ligger endnu generationer fremme i tiden.
Som sagt er man godt underholdt hele vejen. Denne gang skal Kvisten i makkerskab med den rødhårede furie Elin prøve at finde en sort Rolls Royce med fire gangsteragtige typer, der har taget livet af Elins mor og døvstumme halvbror. Jagten på morderne bliver voldsomt blodig og fører ikke overraskende parret i retning af Sveriges absolutte top.
En parallel rammefortælling starter med, at den mestendels homoseksuelle Kvisten lukkes ud af spjældet og i den næste lange uge venter længselsfuldt på, at hans unge elsker, Knøsen, også bliver sat på fri fod. Hvordan dette gensyn forløber, vil ej heller overraske den opmærksomme læser.
Skal man indvende noget substantielt mod Martin Holméns noir-projekt, bliver det, at han fortaber sig i detaljer, gentagelser og stereotyper til fordel for at give plottet kød på. Historien er ret triviel, men vældigt flot iscenesat.
