Naturlige fjender Af Lone Hørslev

I en lille by i Sydjylland er en forfatter, Lone Hørslev, flyttet ind i et gammelt hus; et hus som viser sig at fortælle historier.
Ankers hus ligger i Vejby, hvor vi møder Lars, en søgende sjæl, som har været både lydmand, gøgler, sminkør, musiker og nu tjener på byens kro samt Inger-Mai, byens dyrlæge, som befinder sig i en eksistentiel krise. Og vi får små historier om Anker, Politi-Peter, Stig, Mona, Iben og Karin nede fra Brugsen.
Romanens plot er spinkelt: der ses på fugle, der tages på arbejde, der lyttes til musik i den lokale kirke. Og som sådan er det en lille historie, Lone Hørslev beretter.
Men undervejs i alle disse prosaiske små handlingsforløb tænker personerne, og de tænker meget. En stor del af fortællingen er tankestrømme, som flyder side efter side og giver et utroligt flow og en tekstmæssig energi, som bare bærer læseren gennem bogen. Retorisk er der så meget kraft i sproget og syntaksen, der er fyldt med lange og indskudte sætninger, parenteser, kursiveringer og store skrifttyper, at man mærker forfatterens glæde ved at bruge og udfordre sproget.
I alle de tankestrømme, som kan synes banale og jordnære, gemmer sig de store eksistentielle følelser ethvert menneske glimtvis rammes af: angsten for at miste livet, sit barn, sin mand, forstanden.
Og denne sammensathed af handlingens lethed, tankernes tyngde og sprogets energi skaber et godt kraftfelt i denne rigtig gode roman

Fortællingen om enkelte liv i en stille landsby i udkanten af Danmark har i sine miljø- og personskildringer meget tilfælles med Helle Helles “Rødby-Puttgarden”, men sproget er i “Naturlige fjender” et helt andet. Her er der ingen stille minimalisme, men derimod et vildt og viltert sprog, som denne anmelder klart lod sig føre og forføre af.

Lån bogen på biblioteket