0 kommentarer

Nathuset af Jo Nesbø

af d. 24. oktober 2023
Info
 
Sideantal

243

Udgivet

2023

ISBN

978 87 7007 846 7

Originaltitel

Natthuset - oversat af Allan Hilton Andersen

Udgave

1. udgave

 
I “Nathuset” kaster myreflittige Jo Nesbø sig over en genre, som kaldes teen-horror; altså en gyser med overnaturlige elementer, og hvor hovedpersonerne er teenagere. Har du set Netflix-serien “Stranger Things”, ved du præcis, hvad det handler om.
Nesbø, som er blevet verdensberømt for sin brutale krimiserie med Harry Hole, er en yderst ferm forfatter og plotsnedker, og handlingen i “Nathuset” ræser da også over stok og sten uden den mindste mislyd. Det er som at se en velsmurt amerikansk ungdomsfilm skrevet af en legesyg Stephen King og instrueret af Steven Spielberg. Solidt håndværk, simpelt hen.
Eneste lille problem er naturligvis, om du som læser er til ungdomsgysere…? Det bliver nok aldrig min favoritgenre, men sådan er vi jo så forskellige. At Modtryk sælger bogen som en voksenroman, tangerer vildledende markedsføring.
Plot: 13-årige Richard Elauved er landet i den lille by Ballantyne hos det velmenende par Jenny og Frank efter, at hans forældre i storbyen er omkommet på mystisk vis. Selv har Richard udviklet sig til en noget ondsindet knægt, der mobber sine skolekammerater.
En dag er han på gale streger med den st-st-storstammende Tom. I en telefonbog i en gammeldags telefonboks finder de navnet Imu Jonasson, men da de ringer nummeret op – bliver Tom suget ind i telefonrøret og spist!
Senere forvandles en anden skolekammerat til et insekt og forsvinder. Richard får skylden for det hele; den eneste, der måske tror på hans tvivlsomme forklaringer, er dejlige Karen. Men da også Karen forsvinder, er Richard den eneste, der kan redde hende.
“Nathuset” er inddelt i tre afsnit, hvor persongalleriet og Imu Jonassons uhyggelige haunted house Nathuset, komplet med flagermus og kvælerrødder, går igen. Genren tro leger Nesbø med meta-begrebet a dream with in a dream, så læseren til sidst ikke ved, hvad der er op og ned.
Underholdende, javel, men man skal være letpåvirkelig teenager for at købe ind på forlagets beskrivelse af bogen som en “hårrejsende gyser”.
Bedømmelse
Karakter