118
2017
978-87-7528-8984
Nadia er ved at prøve at vænne sig til at have fået en papmor og en paplillesøster. Og nu flytter de permanent ind. Det er svært. Savnet fra hendes egen mor, som døde af sygdom, er stadig stort, og Nadia bliver hurtigt vred på sin far over at hun hele tiden skal vænne sig til, at de andre er der. Der bliver serveret noget andet mad, der ligger tøj og flyder, og de andre har også hængt ting op på væggene. Men Nadia ved jo godt livet går videre, og hendes far er glad for sin nye kæreste.
Nadia skal til håndboldstævne, men har ikke rigtig lyst, for hun er blevet sat på andet holdet og er ikke længere på første holdet sammen med sine veninder. Hun beslutter sig dog for at give det en skalle, og da de begiver sig afsted bliver hun alligevel rykket op igen, så det er hun glad for. Desværre vinder de ikke kampen. Men de møder da et par søde drenge, og den ene af dem får Nadia da også kysset lidt med. Men hvad så med Emil? Og er de overhovedet et par eller ej? Nadia ved det ikke og er forvirret, men hun bliver alligevel ked af det, da Emil ikke vil komme til nytår, fordi en af Nadias veninder har delt et billede på nettet af de to fyre, og Emil derfor tror der foregik en masse. Det er noget værre rod.
Dette er næste bog i serien om Nadia. Første bog hed “Nadia på vej”. Men denne kan sagtens læses for sig selv, da der er en fin sammenhæng i historien.
Korrekturlæsningen halter en smule i denne, og det er synd, men det gør ikke så meget for selve læseoplevelsen, der stadig er nem og enkel. Og så er det bare en hyggelig bog, hvad enten man er teenager eller voksen. Så personligt kan jeg kun sige, at Nadia er en pige man hurtigt kommer til at holde af.