0 kommentarer

M/T – og fortællingen om De Store Skoves Under af Kenzaburo Oë

af d. 30. juli 2001
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

307

Udgivet

1996

ISBN

87-00-21536-8

Originaltitel

M/T to mori no fushigi no monogatari

 

“M/T – og fortællingen om De Store Skoves Under” er beretningen om fortællerpersonen, K, og hans barndoms landsby dybt inde i de store skove. K vokser op udvalgt til at lytte til og huske landsbyens myter, drømme og historie. Bogen er således et spind af myter opfanget i et barns sind og tanker, og Japans kultur og historie set i den voksne K’s erindring og fortolkning. Skildringen af drengen K og landsbyens myter giver et smukt billede af en tænksom drengs undren over livet og meningen med det hele. Forståelse for sine tanker finder han i de myter hans bedstemor fortæller ham. Der er myter om oprør mod kejseren, 2. verdenskrig, De Store Skove, små mirakler der har reddet landsbyen, fortællinger med religiøst tilsnit og ikke mindst landsbyens grundlægger, Ødelæggeren. Alt i alt en smuk og nærværende fortælling. Hvis altså bare Oe havde holdt sig til det. Og det gør han ikke. Man fornemmer fint den voksne Ks ambivalente forhold til traditionen og sin landsby, en følelse af melankoli og savn, og samtidig fornemmelse af udviklingens uundgåelighed; han flyttede jo selv. Men ind imellem bliver Oe’s skildring en anelse træg og uvedkommende, især K’s refleksion over bogstavkombinationen M/K forekommer overflødig. Alt i alt en god historie, der kan anbefales. Men den mangler lige det sidste bid, der ville have givet den de sidste 2 stjerner.

Det må lige bemærkes, at Kenzaboru Oe i 1994 modtog Nobelprisen i litteratur for denne bog for “med poetisk kraft at have skabt en imaginær verden, hvor liv og myte fortættes til at rystende billede af menneskets situation i dag.”

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter