243
2001
87-14-29716-7
Ubijtsa ponevole
Kommissær Kamenskaja bliver for første gang nogen sinde kontaktet af sin halvbror, der har brug for hjælp med sin elskerinde. Han mistænker hende for at være i ledtog med kriminelle, og føler at mistanken bestyrkes af, at hun ikke vil modtage dyre gaver fra ham. Anastasia påtager sig at redde broderens sjælefred ved at opklare mysteriet for ham, men før hun ved af det, udvikler opgaven sig til en rullende lavine af hændelser. Stykkerne passer ikke sammen, og for at komme til bunds i hvad der efterhånden ligner en stor, sammenfiltret hvepserede af forbrydelser, må hun søge hjælp hos gamle bekendte uden om Moskvas etablerede lov og orden.
Alexandra Marinina opbygger langsomt spændingen ved dels at følge Anastasias intense efterforskning og dels at skildre de forskellige elementer af den gåde, der til sidst skal gå op i en højere enhed. Det er et underholdende og fascinerende persongalleri, forfatteren fremmaner, og samtidig er det en rejse ind i en mørk verden af sorg, hævn og pengegriskhed.
”Morder mod sin vilje” er ikke ligeså velskrevet og original som ”På udebane” og må derfor nøjes med 3 stjerner, men det er stadig en rigtig god krimi, der kun kan anbefales.