300
2015
978-87-7146-411-5
Mördar-Anders och hans vänner
Er man til bøger der godt må mane til eftertanke, og med en historie der har hold i virkeligheden, så man kan forholde sig til den, så skal man gå langt udenom Jona Jonassons forfatterskab. Først fik vi fortællingen om den hundredårige der flygtede fra plejehjemmet, så kom beretningen om et sydafrikansk analfabet der kom til at sende en atombombe til Sverige. Nu har vi så fået historien om Morder-Anders, og det er stadig fuldstændig vanvittigt.
Nogle gange er det rart med en pause, hvor man kan efterlade hjernen på bogreolen, og så bare more sig. For der er absolut intet troværdigt og indsigtsfremkaldende over “Morder-Anders og hans venner”. Det er ren komik, og det er af en sådan art, at folkene bag Monthy Python nødvendigvis må ærgre sig over at det ikke var dem, der fik idéen. Det er virkelig morsomt, men også lidt for meget. At skrive komik er ikke enhver beskåret, men Jonas Jonasson mestrer det, selv om bogen er en smule for lang. 300 siders Gøg og Gokke bliver lidt for meget.
Sognepræsten Johanna Kjellander bliver smidt ud af sin kirke, og møder receptionisten Per Persson. Sammen med Morder-Anders, der har siddet i spjældet indtil flere gange, fordi han har en uvane med at aflive folk, stabler de en blomstrende forretning på benene. Morder-Anders udlejes til div. former for legemsbeskadigelse på folk der har fortjent den slags. Men da de tager sig betalt for at lade ham myrde folk, dog uden at han gør det, og derefter stikker af med de mange millioner der er blevet indbetalt på forskud, får de hele den Stockholmske underverden på nakken. Det hjælper ikke, at de bruger pengene på at købe en kirke og stable deres egen menighed på benene – med Anders som præst. Og derfra bliver det kun værre – på den fede måde.
Jonas Jonasson skriver fremragende. Hans sætninger er et langt studie i kunsten at underspille de mest sindssyge situationer, og det fungerer rigtig godt. Jeg var virkelig underholdt de første 250 sider. De sidste 50 bærer lidt præg af at Jonasson er løbet tør for historie, og bare skal have skidtet afsluttet. Men trods det, et anbefalelsesværdigt frikvarter.