Monotoniseringen af verden af Stefan Zweig

De fleste kender den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942) fra ‘Skaknovellen’, som, da jeg var ung, var en del af pensum. Selv fik jeg en stor læseoplevelse da jeg for mange år siden læste ‘Stjernestunder’, og det er en af de bøger jeg har læst flere gange, med lige stor glæde. Begge er litteratur der sætter sig i sjælen, så da ‘Monotoniseringen af verden’, en samling af essays, taler og interviews udkom, var jeg slet ikke i tvivl om at den skulle en tur forbi mit natbord.

Bogens titel er fra et skrift fra 1925, hvor Zweige opponerer over den ensartethed der er ved at indtage verden. Det er også det skrift der indleder samlingen, der meget overskueligt er delt op i fire afsnit: 20’erne, litteraturen, 30’erne og krigen, som slutter med det brev Zweige efterlod ved sit selvmord i 1942. Ud over de forskellige tekster, er der et langt og meget smukt efterord, og bogen slutter dels med en tidstavle over Stefan Zweigs liv, dels en oversigt over, hvorfra de enkelte tekster stammer.

Det er en lille bog, men med et stort indhold, der selv om det er skrevet for en menneskealder siden, stadig taler til sine læsere. Derfor er der heller ikke en bog der sluges i en mundfuld, men et afsnit ad gangen giver tid til at reflektere over teksten. Læse dem i den tid de er skrevet og samtidig se dem i nutidens skær, hvor vi igen ser en kraftig højredrejning og et Europa der har svært ved at finde sine egne ben.

Jeg kan kun sige at min glæde ved at læse Stefan Zweig ikke er blevet mindre, i min optik er der ingen tvivl, han er langtidsholdbar.

Lån bogen på biblioteket