0 kommentarer

Modvind af Britt B. Tippins

af d. 9. december 2016
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

300

Udgivet

2016

ISBN

978-87-406-1232-5

Originaltitel

Modvind

Udgave

1. udgave

 

Katrine prøver at holde styr på et liv, hun helst ikke vil indrømme er ved at falde fra hinanden. Arbejdsopgaverne er ikke længere spændende. Manden har fundet en yngre model, og datteren ser Katrine nu kun på deltid. Sprutflasken er der til gengæld altid, når man har brug for den, og det har Katrine lidt for ofte. I hvert fald hvis man spørger eksmanden. Og i så fald ryger hun også for meget, og er sammen med for mange mænd. For at gøre ondt værre kaldes Katrine også hjem for at hjælpe sine forældre, efter faderen har fået en blodprop, og derfor ikke længere er sig selv. Broderen får hun også besked på at få styr på, og det er heller ikke nogen nem opgave.

Bogen om Katrine er en bog om en kvinde midt i livet, der ikke længere har styr på noget. Den handler om valget mellem at genvinde kontrollen over sit liv eller se det smuldre bort. Bogen er skrevet, så man har nemt ved at føle med personerne, særligt Katrine, som man som læser håber snart får lidt medvind i livet. Og selvom bogen behandler svære og tunge emner som sygdom, familieproblemer og livskriser, er den på ingen måde tung og trist at læse. Stemningen i bogen bliver aldrig nedslående, omend den da heller ikke er munter. Bogen er alt i alt en fin skildring af livet, når det føles som om det foregår i strid modvind, og der ikke er nogen steder at gå i læ.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter