97
2020
97887119197743
1. udgave, 1. oplag
Forfatteren Thomas Korsgaard brød for alvor igennem med to romaner, der handler om at vokse op i en dysfunktionel familie. En enkelt novellesamling er det også blevet til. Nu er han også debuteret som børnebogsforfatteren til bogen ”Minimund”, som han har skrevet sammen med Frida Brygmann.
Bogens hovedperson er Sylvester, der har en mund så lille, at han lyder som et egern, når han taler. Deraf kommer det lidet flatterende mobbenavn Minimund. Det er især William og Esben fra hans klasse der er efter ham med det navn – og det er han ikke så fjantet med, det han ønsker sig mest er at de lader ham være, at han får en anden stemme, han ved bare ikke hvordan man sådan lige opskaffer en anden stemme.
Sylvester skriver derfor et brev – til ingen bestemt, bare ud i det blå, han skriver blandt andet ”så hjælp mig dog”. Og så skal jeg ellers lige love for, at der sker ting og sager for unge Sylvester, også ting han slet ikke havde regnet med skulle overgå ham.
”Minimund” er en bog rettet mod større børn. Der er illustrationer i bogen, men ikke mange og der er holdt i sorte og hvide farver. Hæderlige illustrationer, denne anmelder havde nok ønsket sig flere illustrationer i en bog til større børn, måske også nogen med lidt mere farve og pep på.
Det ændrer dog ikke ved, at der her er tale om en fin og udmærket bog for de større børn, men jeg tror nu ikke der er tale om en bog, der får klassikerstatus. Det er en bog, som er hurtigt læst, men som jeg ikke har lyst til at genlæse (fordi jeg er voksen), men jeg har en datter, der synes titlen er sjov og som synes bedre om illustrationerne end jeg gør – så måske gør jeg i virkeligheden bogen uret ved kun at tildele den en middelmådig vurdering.
Som sagt, fin og udmærket bog, den hæver sig bare ikke op over gennemsnittet.
Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.