362
2005
87-11-29063-3
Can You Keep a Secret?
Historien handler om Emma Corrigan, der under en flyvetur med voldsom turbulens, rabler ALLE sine hemmeligheder af til en komplet fremmed mand. Hun fortæller bl.a. at hun synes G-strenge er ubehagelige at have på, at hun forgifter sin kollegas plante med appelsinjuice, har slået hendes forældres guldfisk ihjel (Ved et uheld, da forældrene var på ferie), at hun er lidt usikker på, om hun overhovedet har et G-punkt og mange andre pinlige og intime hemmeligheder. Hvad hun ikke ved er, at den mand hun lige har fortalt alle sine hemmeligheder til, er øverste chef og grundlægger af det firma hun arbejder for. I firmaet prøver hun for alt i verden at undgå ham, men efter noget tid med masser af misforståelser og skjulte hentydninger finder de sammen..
Bogen er en rigtig god tøsebog, og jeg har været rigtig glad for at læse den. Jeg har haft svært ved at lægge den fra mig, og har enten skreget af grin eller krummet tæer over hovedpersonens oplevelser.
Jeg anbefaler den bog til alle tøser, der kun læser for at hygge.. Den er rigtig god til en regnvejrsaften med en god kop cacao med flødeskum.. 🙂