Metropolis af Philip Kerr

Jeg var egentlig i gang med ’Et tysk Rekviem’, da ’Metropolis’ landede i indbakken, så jeg er ikke den helt erfarne Kerr læser endnu. Men det bliver jeg, for jeg er helt fanget af stemningen i de fine krimier, der nu er 14 af. ’Metropolis’ blev desværre den sidste fra Kerrs hånd, der døde af kræft sidste år. Kerrs læge havde givet ham 1-2 år, efter sygdommen var konstateret, men havde også i et enkelt tilfælde haft en patient der levede i 5 år. Dette fik den ukuelige Kerr til at sige til sin kone, at han havde 5 år tilbage. Desværre fik han kun 8 måneder.

Der er dog ikke nogen spor af afsked eller anden melankoli i ’Metropolis’. Kerr har valgt at gå tilbage i tiden og skrive en bog, der ligger forud for den første, ’Martsvioler’. Bernhard Gunther arbejder i sædeligheden men bliver forfremmet til mordkommissionen, hvor han kommer til at arbejde med store kendte koryfæer. Gunther selv er plaget af sin tid som soldat i Første Verdenskrig, hvilket bl.a. viser sig i et alkoholmisbrug. Det synes nu ikke at hæmme hans arbejde.

Flere prostituerede bliver fundet myrdet og halvvejs skalperet i Berlin. Pludselig standser mordene og Gunther øjner en forbindelse med de nye mord, der bliver begået mod krigsinvalider, der tigger rundt om i gaderne.

Handlingen foregår i 1928 hvor Hitler endnu ikke er kommet til magten, men man aner alligevel uroen i baggrunden, især fra Gunthers chef, der selv er jøde. Kerr fører os atter gennem Berlins undergrund og helt op til ’eliten’ af prominente Berlinere, som f.eks. Thea von Harbou, der skrev manuskriptet til filmen ’Metropolis’. Faktisk kommer vi så meget rundt, og introduceres til så mange personer, at der næsten kommer for mange potentielle mistænkte. Handlingen flyver i mange retninger, så jeg ind imellem blev lidt forvirret.

På den anden side er det dog også temmelig forfriskende, når jeg mest er vant til at læse mere lineære krimier, som f.eks. Connelly. På den led kræver ’Metropolis’ mere af læseren, i hvert fald en læser som mig.

’Metropolis’ giver mig fortsat lyst til at få læst alle Noir bøgerne, ganske enkelt fordi det er fremragende krimi. Selvom jeg fandt denne lidt rodet, så er den stadig en meget fin læseoplevelse. Jeg er fuldstændig faldet for Gunther, der ikke alene er en fremragende politimand, men også en rapkæftet Marlowe type, og i Kerrs til tider Chandleragtige stil, er det virkelig underholdende. Jeg føler mig simpelthen i godt selskab med Gunther, med Berlin og Tysklands tragedie i stærk kontrast i baggrunden.

Jeg kunne nu også godt tænke mig at se filmen ’Metropolis’. Det gamle science fiction værk må gemme på en betydning til bogen titel.

Lån bogen på Bibliotek.dk