Mens vi bliver til af Jesper Rugård Jensen

Hvordan påvirker vores fortid vores liv og hvordan kan døden lure overalt?

Rugård Jensen har med digtsamlingen ”Mens vi bliver til” skrevet om barndommen og døden og alt imellem disse to. Vi bliver både bragt tilbage til en fortid – om en pige, der boede på en vej og en tid efter folkeskolen – og han skriver om sin nutid – en tid hvor han blandt andet iagttager naboens magnolia medens han drikker sin kaffe. Det første digt handler om det at blive til:

” Forestil dig tavsheden

Mange menneskers åndedræt og mit

Fugt og din angst

Maj måneds dufte

Der krydrer lyset fra morgensolen

Hvis vinduet var åbnet

Og hjerter der potentielt slår i samme kadence

Alt sammen kun et øjeblik

Mens vi bliver til”

Digtene handler om hverdagsoplevelser. Han iagttager menneskene omkring ham, hvilket kan ses i det 3-delte digt ”Han tager ting”, der handler om en mand, som ikke helt vil erkende, at han faktisk tager ting, som ikke tilhører ham. Det virker som om at hele hans liv drejer sig om de ting, som han sætter på plads og noget giver han slip på – for derefter at tage det igen. Et andet virkelig velskrevet digt er ”Små kroge”, i hvilket han formår at beskrive en smuk morgenstund blandt andet:

”Så har de bare de her små kroge siger hun

Og krabber med sine blå luffer i luften

Snart cykler de videre iført identiske kamuflage-jakker

Vor Frue er næsten lyserød i morgendisen

Og alt det grå er på retur

Selv brostenene synes at have fået nye farver forærende

Af formiddagssolen, der har haget sig fast i byens tage”

Alt i alt en skøn lille digtsamling, som Rugård her har forfattet. De fleste af digtene er ganske ordinære, men nogle står ud af mængden og skinner lidt mere end de andre. Han skriver godt og der er flere gange, hvor enhver må kunne genkende sig selv. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil læse denne samling igen en dag og jeg ville bestemt ikke have noget imod at læse mere af denne forfatter. 

Lån bogen på Bibliotek.dk