Mellem havet og ødemarken af Jon Høyer

“Mellem havet og ødemarken” er mit første møde med Jon Høyer – og hvilket møde!

Jeg havde ikke læst mange linjer, før jeg havde en fornemmelse af at synke dybt ned i en dyne af de fineste dun. Fuldstændig omsluttet af utroligt smukke ord og sætninger, hvor der er kælet voldsomt for detaljen. På intet tidspunkt i historien lader Jon Høyer sprogets skønhed slippe taget i sin læser. Det er så gennemarbejdet, og det er ordkunst på et meget højt plan.

En af de gamle islandske sagaer, som jeg holder så meget af, er “Gisle Surssøns saga”. Det er en fortælling om en ærekær og eventyrlysten ung mand og hans familie. I “Mellem havet og ødemarken”, lader Jon Høyer Gisles søster Tordis få ordet, når hun fortæller hvordan hun oplevede livet og Gisle. Hun fortæller hvordan han slog hendes første kæreste ihjel, og hvordan han siden slog hendes mand ihjel. Det er beretningen om en familie i fuldstændig opløsning, der må flygte over hals og hoved fra Norge til Island, for at skabe sig et liv og en fremtid der. Og det er beretningen om hvor galt det gik. Fortællingen tager sin begyndelse mens Harald Hårderåde var konge i Norge, hvilket vil sige et sted mellem 1047 og 1066. Vikingetiden synger på sidste vers, og vikingerne har ikke nogen plads i historien, udover at de nævnes et par gange. “Mellem havet og ødemarken” handler om mennesker, om deres indbyrdes relationer, om visdom, dumhed, kløgt og udspekulerethed. Men mest af alt handler den om en stærk ung kvinde, der har oplevet mere end nok til at fylde mange menneskeliv.

“Mellem havet og ødemarken” er en af de få bøger der arbejder i hovedet længe efter at sidste side er vendt.

Lån bogen på Bibliotek.dk