Margrete den Første – En regent og hendes samtid af Vivian Etting
296
1996
87-00-28244-8
Historikeren Vivian Etting (museumsinspektør og seniorforsker på Nationalmuseet) mestrer en levende beskrivelse af Danmarks første dronning af gavn, Margrete den Første, der modsat vor Margrethe den Anden ikke havde noget h i sit navn.
Kildematerialet til dronningens liv er sparsomt og tillader os derfor sjældent at få et glimt bag hendes facade. Dertil kommer krønikernes begrænsede pålidelighed.
At kunne forfatte 300 sider ud fra så lidt er stærkt gået – selv om bogen i lige så høj grad er en skildring af samtiden inden for Danmarks grænser og europæisk åndsliv. Bogens undertitel er lige så vigtig som selve titlen for at undgå falsk varebetegnelse.
Margrete den Første blev en af Danmarks store statsmænd/-kvinder. Hun stod bag samlingen af Norden i Kalmarunionen og sørgede for, at adelmagten ikke skulle have mere end højest nødvendigt at sige over for kongemagten.
Men – og det konstaterer den kvindelige historiker med et “desværre” – kvinder på magtens topposter er som regel ikke et hår bedre end deres mandlige kolleger. Margrete slog hensynsløst til for at styrke sin egen magt.
“Problemet” Slesvig-Holsten skænkes et afsnit i bogen. Margrete havde nemlig den største lyst til at besidde hertugdømmets hovedsæde på Gottorp Slot i Slesvig og fik ved en salamitaktik herredømmet over størstedelen af Slesvig ved målbevidste opkøb af godser.
Hendes sønderjyske taktik bar frugt, og holstenerne var (med den meget partiske Hertug Ulrich af Mecklenburg som dommer i striden) nødt til at rømme Flensborg efter angrebet på byen i oktober 1412.
Margrete den Første døde om bord på sit skib i Flensborg Havn natten til den 28. oktober 1412. Pestepidemien hærgede i Flensborg.
Vivian Etting leverer en fremragende biografi, der kan inspirere læseren til museumsbesøg og videre fordybelse. Det er sin sag at løfte historie op på et niveau, så det kan sluges som en spændingsroman. Og så er der kræset godt for billedmaterialet.
