0 kommentarer

Marco effekten af Jussi Adler-Olsen

af d. 23. december 2013
Info
 
Sideantal

505

Udgivet

2012

ISBN

978-87-567-9906-5

 

Siden Jussi Adler-Olsen i 1977 debuterede med ”Alfabethuset”, har han været min og mange andres yndlings krimi forfatter, og da afdeling Q opstod i 2007 med ”Kvinden i buret” gik jeg helt i selvsving over hans bøger. Han evner at blande de tunge politiske sider af bagsidens samfund med den let humoristiske skrivestil. Persongalleriet i afdeling Q er en guldgrube af skæve personligheder, og jeg har mange gange grint så tårnene har trillet ned ad kinderne af dialogerne mellem Carl og Assad, den måde de danske floskler bliver “fejl” citeret på er genial. Rosa – et kapitel for sig selv – er en blomst der lyser op i afdelingens grå kælder.

”Marco effekten” er femte bog i serien og den er lige så svær at lægge fra sig som de forrige. Nu skal jeg jo ikke ødelægge læseglæden ved at referer handlingen, men jeg kan da røbe at den røde tråd i bogen er drengen Marco, som med sin forbryder “familie” ledet af den brutale farbror Zolas tjener til dagen og vejen ved tyveri. “Familien” holdes i et jerngreb og en dag bliver det Marco for meget og han stikker af for at klare sig selv og få et ordentligt liv. Det ser ud til at lykkes, men kun for en kort stund. Zolas håndlangere er ude efter ham, og vil det vise sig, ikke kun dem.
Sagen om Marco trækker tråde til bankverdenen og langt ind i et dansk ministerium, og afdeling Q kommer op mod store kræfter.

En fantastisk bog, som jeg ikke kan anbefale nok. Her i huset har vi på skift været totalt inaktive og lukket ude af denne verdens fortrædeligheder, medens vi har siddet i sofaen og nedsvælget te i samme hastighed som sider i bogen.
Rigtig god læselyst 😉

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter