Manden som gik op i røg af Sjöwall & Wahlöö

Sjöwall og Wahlöös 10 kriminalromaner om kriminalbetjenten Martin Beck og hans kolleger ved det stockholmske politi står stadig som noget af det bedste kriminallitteratur, der nogensinde er skrevet. Det har jeg sagt før, og om 20 år står jeg nok stadigvæk ved det. Jeg har altid skattet min samling, hvor Martin Beck står på hver forside, med albuen ovenpå et usynligt kartoteksskab, som han har for vane i bøgerne. Men disse bøger må nu vige pladsen for de nyeste udgaver, som forlaget Modtryk udgav for snart 10 år siden, men jeg har først opdaget dem nu. Bøgerne er nyoversatte af Bjarne Nielsen, der også har skrevet en novelle sammen med Maj Sjöwall.

Kriminalassistent Martin Beck må afbryde sin ferie i den svenske skær­gård, den varede kun 24 timer. Han bliver briefet af sin chef samt udenrigsministeriet, da en journalist fra et kendt ugeblad er forsvundet. Sagen mørklægges, da han er forsvundet bag Jerntæppet i Budapest, så Beck og hans kolleger må gå på listefødder. Beck rejser til Budapest og forsøger at finde den forsvundne.

Jeg hyggede mig som sædvanligt i selskab med Beck og Kollberg. Da jeg læste bogen første gang, fandt jeg den langtrukken og anså den som den svageste af de 10 bøger, men jeg er for længst vok­set fra de hæsblæsende actionkrimier, og nyder nu det langsomme opklaringsarbejde. At følge Beck rundt i Budapest, hvor han betragter skibene på Donau med længsel, afskyr alt nymodens og nær­mest slentrer sig igennem sagen, er en sand nydelse. Indimellem er den også hylemorsom, især via tørre bemærkninger kollegerne imellem.

Forfatterparrets skrivestil er meget enkel og nøgtern. Det kommer til udtryk i følgende citat, hvor man også kan bemærke, hvor meget der er lavet om i nyoversættelsen. I den ‘gamle’ udgave står der:

“Pigen så bestyrtet ud. Formentlig havde hun ventet en helt anden. Hun var i mørkeblå todelt baded­ragt, og i højre hånd holdt hun et kyklopøje af grønt gummi med vedhængende snorkel. Hun stod med fødderne langt fra hinanden og stadig med venstre hånd på dørhåndtaget, ganske forste­net, som ramt af lammelse midt i en bevægelse.”

I den nye udgave bliver det til:

“Kvinden virkede ganske overrumplet. Antagelig havde hun ventet nogen. Hun var iført en mørke­blå bikini. I højre hånd holdt hun en dykkermaske af grøn gummi med vedhængende snorkel. Hun stod med vidt spredte ben og venstre hånd stadig på låsen, helt stille som var hun blevet lammet midt i en bevægelse.”

Sproget er helt klart moderniseret, men om det også ligger tættere på den svenske originaludgave, ved jeg ikke. Man har også valgt at trække nogle kapitler sammen, så der faktisk er 4 færre kapitler i den nye udgave, hvilket også fungerer udmærket.

Bøgerne har forord af nordiske forfattere, hvor Leif Davidsen har æren i denne. Han nævner nogle af de ting, der vil springe læseren i øjnene i dag: man ryger på flyvemaskinen og den har i øvrigt to mellemlandinger inden det når Budapest. Bogen foregår i 1966, og i stedet for internet må Kollberg bruge en hel dag med at kigge gamle aviser igennem, for at finde et spor. Det er alt sammen herlig oldschool og helt nede på jorden, hvilket er ganske befriende læsning.

Læs disse udødelige krimier!

Lån bogen på bibliotek.dk