236
2015
9788779737129
Il faut beaucoup aimer les hommes
Romanen handler om den franske Hollywood skuespillerinde Solange, som til en kendisfest i filmbyen bliver betaget – grænsende til besat – af Kouhouesso (hun fanges ind af hans kraftfelt(!)), en smuk, sort mand fra Cameroun – som på sin side drømmer om at tage springet fra skuespiller til instruktør og filmatisere sin helt egen version af Joseph Conrads “Mørkets Hjerte”.
De indleder et forhold – sådan da, vævet sammen af Solanges drømme om ham – og Kouhouessos drøm om sin film. Hvor hun kalkulerer, tolker og iscenesætter, har han et mere selvfølgeligt og ukompliceret livssyn. Det der med, hvem der sms’ede sidst osv kan han ikke rigtig forholde sig til. Solange er oprigtigt forelsket og indretter sit liv omkring ham, så meget hun kan, men samtidig er hun ret selvoptaget og needy – hvad der virkelig kommer til udtryk da de tager til Frankrig for at holde jul med hendes forældre og hendes søn. I Paris beslutter Kouhouesso at tage til møder i forbindelse med sit filmprojekt, og lade hende fortsætte alene til familiejulen i Cléves. Solange overvejer kort at stjæle hans pas, så han ikke kan rejse, men sådan noget gør “man” jo ikke:
“Hun lagde passet tilbage i hans jakke. Stjæle en sort mands identitetspapirer, det var nok det mest modbydelige man kunne gøre“.
Efter hendes voldsomme følelser for sin elsker, er der dømt antiklimaks i mødet med familien:
“Hendes mor havde lavet chapon. Hendes søn blev stadig federe, stadig grimmere, ærlig talt, han lignede i skræmmende grad deres tidligere nabo.” Solange har dog medbragt gaver til forældrene, købt toldfri på vejen, og en Iphone samt en IPod til sønnen, og så går julen ellers med at vente på sms’er fra Kouhouesso – samt “bonde” med sin barndoms Playmobilfigurer…
“Man skal holde meget af mænd” handler selvfølgelig også om race, identitet og konventioner – og om filmbranchen. Det lykkes faktisk Kouhouesso at skaffe finansiering til sin film. Han tager i forvejen til Afrika, og efter 3 måneder er Solange på vej alene til Cameroun, fyldt med romantiske forventninger til Kouhouessos hjemland og eksotiske kontinent. Mødet med junglen er voldsomt for Solange, selv bevæbnet med “special Tropeinsektbeskyttelsesspray og kinabark – som Solanges naturlæge fra Bel-Air har forsikret hende, er mindst ligeså godt mod malaria som piller. Måske kan Petit-Pocos helt egen troldkvinde hjælpe Solange med at sikre sig Kouhouessos kærlighed? Afsnittene i Afrika er bland bogens bedste, ikke mindst pga. Solanges udvikling.
I det hele taget er afdækningen af Solanges indre følelsesliv en central del af romanen – man hører meget lidt om Kouhouessos – og deres forhold fylder nok også mindre hos ham. For mit vedkommende, svingede jeg imellem at synes Solange skulle tage sig sammen, have ondt af hende, finde hende irriterende og more mig over hendes indre tanker. Romanens tone er lidt satirisk, men slutningen – som jeg ikke skal afsløre her, er rigtig fin, og det er vel ikke altid nemt at acceptere, når virkeligheden ikke svarer til de drømme og forestillinger vi går rundt med?