Madame Salvatins hemmelighed af Søren & Morten Ellemose
89
2013
978-87-7114-563-2
Nogle gange kan man blive positivt overrasket over at læse noget man normalt ikke ville læse. Madame Salvatins Hemmelighed, er en sådan overraskelse.
Bogen, der er skrevet af tvillingeparret Søren og Morten Ellemose, indeholder en række korte fortællinger – noveller, om man vil – af vidt forskellig karakter. Det er dog fælles for dem alle, at de er skrevet en med lune og hygge der straks får læseren til at føle sig rigtig godt tilpas – lige indtil man når slutningen. For alle fortællingerne ender på en måde, man absolut ikke havde set komme. Mange af dem er faktisk også vildt mærkelige, men bliver fortalt stille og roligt, så man som læser egentlig ikke finder handlingen så grotesk som den ofte er.
Flere gange under læsningen tænkte jeg på at det kunne være et moderne H.C. Andersen eventyr, som Stephen King havde fået lov at skrive slutningen på. En bizar cocktail, der fungerer rigtig godt.
En lidt mere kritisk korrekturlæsning ville dog ikke have skadet brødrenes skriverier. F.eks. i fortællingen Flugten, hvor vi følger et sandskorns vej fra Sahara til det bliver slugt af en musling(!). Her står der f.eks. at læse: “Pludselig løjede vinden af, og sandkornet hvirvlede ned mod det frådende hav, hvor det ramte en bølgetop for straks at blive kastet videre til den næste i et hæsblæsende tempo. Stormen rasede, og vandet piskedes til skum…” Jeg kunne ikke lade være med at undre mig over hvordan vinden kan løje af, samtidig med at stormen raser? Det hænger ikke rigtig sammen. Der var desværre et par stykker af den slags, krydret med tryk-/stavefejl, hvilket ødelægger den flydende feel-good stemning der i øvrigt er hele bogen igennem. Lidt som vejbump på en ellers rolig villavej.
Søren og Morten har flere udgivelser bag sig, og lur mig om jeg ikke bliver nødt til at læse dem også. Jeg er vild med det hyggeligt bizarre.
