Lysende republik af Andrés Barba

En virkelig mærkelig historie folder sig ud over siderne i Andrés Barbas “Lysende republik”. Men også en dyb og meget intens historie, der undersøger det menneskelige sinds inderste – og mørkeste – afkroge.

Historien er henlagt til byen San Cristóbal, uden at det oplyses om det er San Cristóbal i Equador eller i Mexico. I forhold til fortællingen giver det rigtig god mening, hvis det er den i Equador, der ligger på en lille ø af samme navn, langt ude i Stillehavet, som en del af Galapagosøerne. Det er et lille lukket og isoleret samfund, hvor Barbas historie egentlig godt kunne finde sted.

Hovedpersonen har fået arbejde i San Cristóbal, og er flyttet dertil sammen med sin kone og hendes datter. Konen kommer derfra, og er glad for at være tilbage. I 1995 dukker der en flok børn op. 32 i alt. Ingen ved hvor de kommer fra, og ingen ved hvad de vil. De dukker bare op. Børnene har deres eget sprog, og lever i skjul et sted i byen, eller i nærheden af byen. Børnene opfører sig mere og mere underligt, indtil det går helt galt i et supermarked en dag. Herefter forsvinder børnene, og byen sætter en eftersøgning i gang. Men for sent. Der sker noget, så alle 32 børn omkommer.

Der er nu gået i omegnen af 10 år siden hændelsen. Hovedpersonens kone er i mellemtiden død, og fortællingen udfolder med vores mandlige hovedperson som jeg-fortæller. Gennem hans øjne oplever vi hvad der skete, og hvad han tænker. Og han tænker ikke bare almindelige tanker om dette og hint. Han tænker virkeligt dybe tanker om sig selv, om verden, og ikke mindst om de 32 børn der står som et stort mysterie for ham.

Forfatteren skriver på sin helt egen måde. Udover at han skriver virkelig godt, så formår han at få en intensitet og en dybde ind i sproget og i fortællingen. Bogen er oversat af Ane-Grethe Østergaard, og hun har gjort et virkelig godt stykke arbejde.

“Lysende republik” er ikke en bog man bare pløjer igennem en dag hvor man ikke har andet at tage sig til. For selv om bogen kun er på 180 sider, er historien så fortættet og intens, at læserens hoved vil eksplodere hvis det hele læses ud i en køre. Jeg læste et afsnit eller et kapitel, og så skulle jeg bruge nogle timer eller dage på at fordøje det, inden jeg kunne læse videre. Det er sådan noget god litteratur kan – og “Lysende republik” er god litteratur. Helt fantastisk litteratur, faktisk.

Andrés Barba modtog i 2017 den store spanske romanpris Premio Herralde for netop “Lysende republik”. Og det er fuldt fortjent. Indholdsmæssigt er det en tung bog, men det er værd at bruge tid på at løfte den.

Lån bogen på Bibliotek.dk