384
2015
978-87-638-3530-5
Loretta
Der er en indfølt troværdighed og en autentisk gnist over person- og stedbeskrivelser i denne myldrende, sprudlende kærligheds- og familiesaga, så man føler sig uvilkårligt hjemme og i godt selskab.
Det starter med, at Loretta finder en mand med frosne blå øjne i sit køleskab. Hvem han er, finder vi først ud af langt senere. Lo er netop kommet til Danmark efter mange år i Swinging London. Nogen har sendt hende en bog med tegninger af den elskede og længe savnede bror Carls og hendes opvækst i Sverige. Lo med det viltre hår og det svære sind fryser hele tiden i Danmark, og det er ikke kun klimaet, der er isafkølet. I England hilser man på sine medskabninger; i dette forfrosne land passerer folk hinanden som satellitter i det tyste verdensrum. Mens Lo prøver at finde ud af, hvem der har sendt hende bogen, søger hun varme hos sin bedstemor, den tidligere operasanger Hayden, og hendes nye tandlægeven, Edward. Tom er opvokset i Londons mere jævne kvarterer. Hans engelske mor og danske far nåede at avle fem børn, før faren drak sig ihjel. Selv om Tom er en vild knægt, har han ansvarsfølelse nok til at beskytte sine yngre søskende, når virkeligheden bliver alt for anmassende. Men trods godt sammenhold er tilværelsen næsten ubærlig hård for en fattig familie uden forsørger, så da den danske farfar, Edward, lokker med job og hus i Danmark, slår mor Alice til. Som Lo har Tom svært ved at kapere den danske kulde og “den sagte hvisken af skandinavisk melankoli.” Hen ad vejen bliver Tom gift og skilt igen, er ved at rode sig ud i noget kriminalitet, men finder i stedet en kreativ åre i sig selv, der sætter ham i stand til at leve af at restaurere gamle møbler. Beklageligvis har han arvet farens hang til at flygte ned i flasken. Ensomheden gør det heller ikke nemmere for det stoute, skrøbelige mandfolk. Ensomheden er også ved at få bugt med Lo. I kælderen i hendes ejendom søger hun trøst hos den afrikanske luder med de store bryster og det endnu større hjerte, men det rækker ikke. Bedstemor Hayden er blevet alvorligt syg og er måske ved at dø. Bror Carl glimrer stadig ved sit fravær, og afsenderen af den mystiske bog er umulig at opspore. Tilbage er manden med de frosne øjne, som det hele startede med. Et møde mellem Lo og Tom er uundgåeligt. To sårbare sjæle, der nærmest kolliderer på tværs af Nordsøen og deres respektive tragedier. Det skal naturligvis blive både famlende og stormfuldt mellem de to, og heldigvis er Mirjam Bastian ikke typen, der lefler for den nemme kærlighedshistorie. Alt og alle har knaster i “Loretta”. Således også slutningen, som der i øvrigt fabuleres en del om undervejs. Det er betryggende at vide, at vi i Danmark har en forfatter af internationalt format, som det skal blive sjovt at følge fremover. Sjovt, ja – for Mirjam Bastian kan den sjældne kunst at skrive medrivende historier fyldt med tænderskærende tristesse, men også med en grundtone af overgiven humor og fin sarkasme. Som en John “Verden ifølge Garp” Irving, faktisk. |