Løbende tjener af Dennis Jürgensen
490
2014
978 87 588 1000 3
1. udgave
“Løbende tjener” er ungdomssplatterforfatter Dennis Jürgensens første voksenbog, en velvoksen krimi på små 500 sider fyldt med makabre mord, syndfloder af blod og en vidtstrakt mark tilsået med overfriske sprogblomster.
Den erfarne efterforskningsleder Roland Triel kæmper på to fronter. Dels blev hans kone Dorte myrdet og datteren Andrea maltrakteret ved samme lejlighed for fire år siden, og morderen chikanerer fortsat den stadigt mere desperate politimand. Dels er en galning begyndt at dræbe en kreds af mennesker med det til fælles, at de var med under tilblivelsen af designsuccesen Løbende tjener.
Frans Jessen blev ligefrem milliardær på Løbende tjener. Ham gemmer morderen til sidst, mens Jessens bekendte – samt alle, der kommer i vejen – bliver udryddet efter tur. Samtidig boller rigmandens kone skruppelløst ved siden af med salgschefen i hendes eget succesfulde smykkefirma.
Aldrig har jeg læst en bog med så mange massakrerede lig – og alligevel, eller måske derfor, er handlingen kun marginalt mere ophidsende end et bedaget afsnit af “Strisser på Samsø”. Man bliver immun over for alle de knoglebrud.
Alle klicheerne er på plads. Vores helt Triel brillerer med sit ” stålgrå beslutsomme blik”, hvorimod kvinder snarere har ” velformede øjenbryn” eller lader deres “slanke fingre” glide ind mellem mandens. Osv. osv.
Værre er dog Jürgensens kække stil. Regnen plasker ned “som bobleplast klemt ud af ivrige barnefingre.” Ikke alene er metaforen dårlig; den gør også læseren i tvivl om forfatterens hensigter. Skal det nu være spændende, eller skal det bare være smart?
Omvendt bliver sproget alt for stift, når Jürgensen en sjælden gang forsøger at være seriøs. Her fortæller Triel en sød dame om identifikationen af hans myrdede kone: “Jeg kørte direkte til Retsmedicinsk Institut, hvor jeg så min hustrus afsjælede legeme ligge der i ufattelig ubevægelighed under det golde lys.”
Og så er der efternavnene: Triel, Heltz, Porsa, Bulbjerg, Jovst, Ambrell, Amherst… hvorfor, Jürgensen, hvorfor?
