Lev om natten af Dennis Lehane

“Vi er ikke guds børn, og vi er ikke noget fra et eventyr om den sande kærlighed. Vi lever om natten og danser så hurtigt, at græsset ikke når at gro under fødderne på os.”

Dennis Lehanes nye gangsterthriller, “Lev om natten”, foregår i de brølende 20’ere. Den er en selvstændig fortsættelse af “Den givne dag”, en fuldkommen overdådig roman om tapre mænd og kvinder på begge sider af loven i et voldeligt Boston i starten af det 20. århundrede. “Lev om natten” er ufatteligt nok nærmest endnu bedre og har naturligvis allerede modtaget den prestigiøse Edgar Award 2013.

Lehane er en af USAs mest succesrige forfattere i disse år med filmatiserede bestsellere som “Mystic River” og “Shutter Island” på samvittigheden. At han endnu engang formår at overgå sig selv, burde vel næppe overraske, for manden befinder sig i verdenseliten i flere af litteraturens kongediscipliner: Episk drive, persontegning, troværdig dialog, suspense … og så har fyren mere end almindelig flair for bare at underholde sit medlevende publikum, så man klapper frydefuldt i sine små hænder.

Unge Joe Coughlin er noget så sjældent som en hæderlig gangster og samtidig søn af en gennemkorrupt, højt dekoreret strømer. I forbudstidens Amerika er der enorme summer på spil for dem, der trodser forbuddet og sælger den eftertragtede sprit, så både Joe og far Thomas tjener tykt, selv om de befinder sig på hver side af loven og afskyr hinanden.

Joe forelsker sig i den hårdkogte Emma, kæreste med Bostons ukronede forbryderkonge, Albert White. Et ualmindelig modbydeligt svin, for hvem liv er mindre værd end den daglige skopudsning. Joes kærlighed konmer ham dyrt at stå, og efter nogle år i spjældet, hvor han kun overlever med nød og næppe, må han fortrække til Tampa i Florida.

Med rygende Thompson-maskinpistoler og et godt øje til den cubanske skønhed, Graziela, får han etableret et lukrativt romimperium, der gør ham til en mægtig mand på de kanter. Men Ku Klux Klan bryder sig lidet om en irer, der samarbejder med niggerne og spaniolerne. Og i New York sidder selveste Lucky Luciano og bliver gram i hu over, at det ikke er en italiener, der er capo i den varmebagte, insektbefængte solskinsstat.

For Joe er det største problem imidlertid ikke de mægtige, grusomme fjender. Igen og igen er det hans egen moralske ubestikkelighed, der viser sig at være en dødensfarlig akilleshæl.

“Lev om natten” er langt den mest spændende og samtidig formfuldendte gangsterroman, denne signatur nogen sinde har læst.

Lån bogen på bibliotek.dk