Lejren af Oscar K. og Dorte Karrebæk

Her er en fed billedbog for voksne, en bog der går diametralt imod det gængse: En barsk allegori over barndommen skildret som en koncentrationslejr. Punktum. Man behøver ikke være enig, eller rettere sagt, det er nærmest umuligt at være enig, men der er unægteligt lagt op til refleksion over bogens dystre univers. Skildringen af barndommen er her kulsort, og man er nødt til at forholde sig til historien.

Her er børnene fanger mens de voksne styrer lejren iført klovnekostumer. Børnene overlever kun ved at følge reglerne, der er faktisk et par stykker der ikke overlever, de kaster sig mod det strømførende pigtrådshegn der omkranser lejren. Man undgår ikke at blive berørt når børnene dirigeres rundt af lejrens cirkusklovne, mens ensretningen dominerer og kvæler individet, al leg og kreativitet.

I stedet for ’Arbeit macht frei’ er teksten på skiltet over lejrens indgang ’kærligheden besejrer alle’. Det selvmodsigende udsagn levendegøres af de voksne, der klipper håret af børnene straks de ankommer. De voksnes forsikringer om at de skam holder af børnene, virker fuldstændig malplacerede. Børnenes kropsholdning er med det samme lettere kuet, foroverbøjet og duknakket, de er hurtigt ved at blive besejret af kærligheden.

Ikke kun de voksne skaber problemer, dagen igennem må børnene må kæmpe med hinanden om maden. Om natten viser det psykiske pres sig som en fysisk manifestation;

’John hejser sig ud af køjen og lister hen på wc.

Som en trompet trænger en skarp, rød stråle ind på gulvet.

Solen står op.

John trykker hænderne mod maven og presser desperat’

Johns tegnede alter ego ser syg ud, rød i hovedet og på halsen, da han sidder på kummen med de tynde arme over kors, og fingre der griber hårdt i overarmen. Karrebæks tegninger er ligeså barske som Oscar K’s stille og grumme fortælling. Tegningerne driver af farver og følelser, et buldrende akkompagnement til den mere underspillede tekstside.

Lån bogen på biblioteket