Legacy af Klaus Høeck
585
2015
978-87-02-17142-6
En mursten af den anden verden. Tung, lang og egentlig ikke særlig interessant.
Klaus Høeck er blevet en ældre herre og vil nu lave en afslutning eller sammenbinding af alle sine værker og har derfor skrevet disse nye digte. En stor sammensurium af tanker om livet som det har været, som det er og som det slutter… Døden fylder en del og hvad har man efterladt sig?
Man får en fornemmelse af at der under overfladen på disse digte sidder en gammel bitter mand, der egentlig først nu tør erkende hvem han reelt er, men nu har han så bare ikke længere noget budskab at byde ind med. Han er blevet tvær og selv om han selv benytter computeren, så irriterer det ham at alt foregår via facebook, instagram og diverse andre nettjenester.
Digtene er svære at finde sammenhæng i, der er en del stavefejl hvorfor en ekstra gang korrekturlæsning kunne have været fint. Digtene er skrevet i en ret speciel form som irriterer læsningen fordi man får en masse ufrivillige pauser i sproget. Og blandingen af engelsk, lidt tysk, lidt fransk og dansk er en smule overdrevet til tider.
Det er godt nok en digtsamling som man skal have en stor portion tålmodighed for at læse. Måske er det også fordi den ikke henvender sig til min aldersgruppe, at jeg blev øv undervejs og følte at forfatteren ikke havde noget at sige med sine ord(?).
Hvis man er inkarneret fan af Høeck, så må man jo læse den, men jeg kan personligt ikke sige det var noget særligt, og selv om bogen er enorm lang, så efterlader den mig ikke med noget aftryk, så jeg kan ret hurtigt give slip på den og gå videre til en ny.
