Lasher af Anne Rice
Det er trist, når man i en bog på over 600 sider skal igennem de første 500 før den begynder at blive noget ved. Sådan var det desværre lidt med denne. Når jeg følte, at nu burde den være spændende, havde jeg intet problem med at lægge den fra mig. Af og til kunne man endda lige finde på andre ting, men hellere ville gøre end at læse. De til tider laaaange kapitler irriterede mig, særligt fordi man i starten skulle præsenteres for et hav af personer, som man så næsten kunne nå at glemme inden man nåede til dem igen.
Den handler om den rige familie Mayfair, der i generationer har levet godt med hjælp fra dæmonen Lasher. Denne dæmon, hvis virkelige mål er at slippe bort fra åndetilværelsen og få sig en krop – og en familie af sine egne. Og kun en magtfuld heks kan hjælpe ham til at nå målet. Netop i familien Mayfair har der siden middelalderen været hekse, og i denne generation findes en med den fornødne styrke.
Bogene er helt sikkert velskrevet, og jeg er sikker på at den er god for nogen, bare ikke mig. Det kan måske have noget at gøre med, at dette er anden del i en trilogi, som jeg ikke har læst første del af – Men det var ikke nogen egentlig hindring for at forstå historien. Men på en eller anden måde manglede jeg bare en glæde ved at læse i den; det føltes næsten som en pligt.
