Ladies af Mara Lee
Lad mig med det samme slå fast, dette er ikke chicklit i gængs forstand! Der er mere “Undtagelsen” end “Shopaholic” over Mara Lees debutroman.
I “Ladies” følger vi Mia, Laura, Siri/Iris C og Lea, i krydsklip fra ungdom til voksenliv, i Sverige og Paris.
Siri og hendes følgesvend/medskyldige Jean, har ved forskellige lejligheder krydset de andre kvinders liv, og efterladt sig dybe spor. Lea har nu besluttet at hævne sig, med Mias – og måske Lauras – hjælp.
Vi befinder os i litteratur- og kunstverdenen hvor overflade, skønhed og den rigtige ageren betyder alt.
Det er en barsk fortælling, om faren ved at lade sig forføre af at være i centrum, og om at sætte kunsten over andre menneskers liv, lykke og anstændighed.
Det er en flot debut, den 36-årige svensker Mara Lee har skrevet.
Der er enkelte ting, der ikke fungerer, f.eks. den meget centrale hændelse i Ormeby mellem Jean, Mia, Carro og Siri, som falder lidt til jorden og ikke er helt i hak med resten af historien, da begivenhederne endelig blotlægges og beskrives.
Symbolikken går ellers fint igennem, hovmod, skønhed der skaber distance, og facader der dækker over dybe ar og ‘tomme revner tværs gennem åndedrættet’.
Siris kamera der afslører, ryster, destruerer, og som tiltrækkes af en helt bestemt type kvinder.
Men for undertegnede kommer bogen altså ikke helt ind under huden, primært fordi de fleste af kvinderne er så stærkt dysfunktionelle/fremmedgjorte og lidt for karikerede. De er ikke særligt menneskelige, og derfor er der ikke rigtig anledning til at engagere sig i dem eller identificere sig med dem.
Sproget skal dog virkelig roses, her et par eksempler, der også glimrende giver en smagsprøve på nogle af hovedpersonerne:
“Laura gjorde hele lejligheden ren, hun fjernede alle personlige ting, fotografier, souvenirs, ting der for hende var utroligt betydningsfulde, men som for en gæst kunne signalere sentimentalitet.”… ” Alt, hvad der kunne afsløre noget om hendes person, fjernede hun og gemte i krybindet.”
s. 43
og
“Da Lea var håbløst selvoptaget og ikke havde nogen venner, var ritualerne omkring gaver og foræringer et mysterium for hende. Hun kunne ikke huske, hvornår hun sidst frivilligt havde foræret noget væk til en anden person.”
s. 167
“Ladies” er velskrevet og grum og en meget flot debut.
