0 kommentarer

Kuglen der ikke ramte af Richard Osman

af d. 5. april 2023
Info
 
Sideantal

430

Udgivet

2023

ISBN

9788702370102

Originaltitel

The Bullet That Missed
Oversætter Marianne Linneberg Rasmussen

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Så kom tredje bind om de fire gæve engelske pensionister, der i deres otium har set det som deres opgave at opklare henlagte mord, godt hjulpet af deres netværk. Denne gang skal de opklare mordet på en journalist, der for ti år siden var kommet lige lovlig tæt på en stor sag og forsvandt. Samtidig ser det ud til at sagen også har relationer til et helt nyt mord. Medens de arbejder på sagen bliver Elizabeth, der er tidligere M-16  spion og hendes demente mand Stephen, pludselig bortført. Elizabeth får besked på at dræbe en gammel ven, en tidligere KGB-oberst der er hoppet af i England, ellers vil bortføren dræbe hendes bedste veninde Joyce. Man kan rolig sige at pensionisterne i Torsdagsmordklubben har fået hænderne fulde og må bruge alt deres snilde og trække på de forbindelser de har for at missionen skal lykkes.

Efter en lidt tam toer, er Richard Osman atter tilbage på banen, og knap så langtrukken som første bind. Der er gang i handlingen og bogen emmer af lun britisk humor. Jeg måtte flere gange klukle over replikkerne mellem gruppens medlemmer. En rigtig hyggekrimi der trods nogle mord, ikke svælger i blod men i stedet koncentrere sig om hvem og hvorfor. En bog der i opbygning på mange måder minder om Anna Grues serie om Anne-Maj Mortensen, uden de dog på nogen måde kan sammenlignes. En bog der passer fint til et hjørne i sofaen en kop te, scones med lemoncurd og fred fra en forstyrret verden.

Richard Thomas Osman (1970) engelsk tv-vært, producer, komiker og han er skaberen og tidligere medvært af BBC One tv-quizshowet Pointless. Richard Osman debuterer som romanforfatter med Torsdagsmordklubben ( på dansk sommeren 2021) første bind i en serie om de friske pensionister. Samme år i december kom efterfølgeren Manden der døde to gange. Begge bøger er anmeldt her på siden.

Bogen er et anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter