A Clash of Kings af George R. R. Martin

Fortsættelsen af “A game of thrones” starter hårdt ud og eftersom jeg sad med abstinenser efter slutningen af den første bog, skulle denne bog virkelig vristes fra mig, da jeg endelig fik den i hænderne. Med alle de begivenheder der skete i “A game of thrones” og den gennemførte stil i samme, var jeg nervøs for om efterfølgeren rent faktisk kunne følge med. Men det kan den.

Kong Robert er død. Eddard Stark er død. På jerntronen sidder Joffrey, et sadistisk barn og bag ved hvisker hans magtsyge mor, Cersei, hvad han skal gøre og hvordan han skal gøre det. Sansa er omgivet af vogtere som ikke vil hende godt, især ikke på grund af hendes families efterhånden voldsomt plettede ry for forræderi, men som ikke vil slå hende ihjel. Endnu altså.

Arya prøver at klare sig alene. Det gør Jon Snow også på “the wall” hvor den ene uhyggelige begivenhed efter den anden indtræffer. Bran forsøger at klare sig med sin brækkede ryg og begrænsede bevægelsesfrihed og Robb er udråbt til konge. Tyrion prøver at skabe sig en plads i en verden der så tydeligvist ikke vil have ham levende i den. Og et sted i østen er drager blevet født for første gang i århundreder. Der er revolution i de syv kongeriger, hvor det at være ikke adelig er ensbetydende med sult og flugt og kongerne tørner sammen en efter en.

Og efter bogen er læst, sidder jeg nu med abstinenser efter bog 3 i serien.

Lån bogen på Bibliotek.dk