488
2005
87-02-03728-9
Kærlighed, magtkampe og politiske intriger – ”Kongemordet” har det hele!
Fængende og spændende hele vejen igennem – næsten… Slutningen er efter min mening bogens største svaghed. Der går simpelthen for meget Hollywood i den – på den triste B-films-agtige måde.
Hvorom alting er: Omdrejningspunktet er de politiske magtkampe på Christiansborg mellem to fraktioner indenfor Social Demokratiet. Den ene gruppe repræsenteret af den siddende, men svækkede statsminister(støttet af Charlotte Damgaard jf. den foregående roman ”Kronprinsessen”) og den anden gruppe af indenrigsministeren, der afventer kulminationen på sin politiske karriere, nemlig at blive landets overhoved.
Hertil kommer bogens øvrige plots: En alkoholiseret ministerfrue, der udsættes for systematiseret vold og seksuelle overgreb, en indvandrerpige, der søger at bryde den negative sociale arv, samt en søgen efter kærlighed – ny såvel som gammel.
Uanset om Holst skitserer Frederiksbergs overklassemiljø eller Ishøjs indvandrermiljø eller det politiske klima, gør hun det med stor indsigt og overbevisning.
Mange anmeldere har kritiseret måden, hvorpå Holst forholder sig til og anvender Christiansborg og politiske personligheder. Jeg anser dog den politiske setting som fortællingens ramme og synes, at alle links til virkeligheden forsvinder i de gribende personlige dramaer, der rulles ud side for side.
”Kongemordet” får 4 stjerner – ren hyggelæsning i en kold og mørk måned.
Lån bogen på biblioteket