269
2006
87-11-22548-3
Knagsted
3.udgave
“Børn er lykkelige, og dyr og kvinder; men vi mennesker er det ikke.”
Knagsted er tilbage. Og så kun delvist. I denne omgang indtager han hovedrollen sammen med overlærer Clausen. Det er der kommet en underholdende, men mindre klar roman ud af end ”Livsens Ondskab”.
Knagsted har arvet en skudefuld penge og er flyttet til Kbh. Grundet maveproblemer er han blevet anbefalet at tage til Karlsbad for at komme på en helbredende vandkur (som virker, men blot betyder at guderne giver ham et dårligt knæ!). Som følgeskab har han Overlærer Clausen, og de oplever blandt andet Berlins natteliv sammen, inden de når til Karlsbad. Af andre, der er et bekendtskab værd fra persongalleriet, kan nævnes kirkesanger Mikkelsen Sejstrup, der gør studier i det tyske natteliv til en artikel om kvinders liv og færden. Også digteren Rasmus Vridsløse og hans lærerinde-harem og Stine – den sidste lykkelige kvinde på jorden er værd at få som bekendte. Men personerne mangler dog dybde. De er for flade i forhold til den mangfoldige personskildring i ”Livsens Ondskab”.
Knagsteds satiriske livslede og fandenivoldskhed er der stadig, men ikke ubetinget. Han er blevet mere human(desværre) og er ikke så nihilistisk anlagt som i Gammelkøbing. “…når I ikke forstår, så tror I!” – Ja, men du kan også godt selv lí’ at gå hen i kirken. Dertil hører også at Knagsted desværre har indlemmet et par idolbilleder på sit værelse. Napoleon, Bismarck og Vilhelm Beck. Ikke det værste valg, men det er nu idoler, og det er i modstrid med hans livsfilosofi ifølge ”Livsens Ondskab”. Medfølelse viser han også både over for Clausen og et ungt forelsket par. Hvis blot han levede som de “…lykkelige firføddede – Sol og luft og æde og drikke og elskov og søvn! Uden at I bliver som dyr på ny, skulle i ingenlunde smage lykken!…”. Men det kan han ikke. Og der har vi et af romanens gennemgående temaer – som menneske adskiller vi os trods alt fra de andre dyr, de lykkelige. Vi er gennemgående ulykkelige, fordi vi ikke kan lever efter vores egne opfundne/indbildske forskrifter. Men dertil hører også at hvad enten vi vil det eller ej, så er vi menneskelige. Vi vil uværgeligt vise interesse for vores artsfæller.