Kingsize af Mette Moestrup

Moestrup er – som i de to tidligere digtsamlinger ”Tatoveringer” (1998) og ”Golden Delicious” (2002) – helt sig selv. Bragende derudaf i fuldt sprogligt vigør – dette er spændstigt og skarpt sprog! – og samtidigt underlig digterisk stille i sin konstante kredsen om denne danske drama queens oplevelse af verden omkring hende anno 2006. Vi er ikke i tvivl om at der gemmer sig mere – meget mere – nedenunder overfladen på denne højråbende hurtigtsnakkende lyriker. Men det er svært at trænge igennem overfladen af SE MIG, HØR MIG, digt efter digt. Dette er Moestrup ganget op, stadset ud, klædt på til erobring. Det er KINGSIZE, men det er faktisk også – under al larmen – rigtig rigtig godt.

For det er altsammen så godt konstrueret og nyt på samme tid. Moestrup har (som en de få danske lyrikere) valgt at tage kampen ligeværdigt op med klassiske digterbilleder som f.eks. T. S. Eliot og Emily Dickinson. Her er lige så tunge og svært udgrundelige referencer som vi kender dem fra Eliots ”Waste Land” (1922), og lige så konstrueret ordknapt et følelsesbillede som hos en Dickinson. Her citeres Bibelen, Rilke, Kierkegaard, J. P. Jacobsen, og Knud Rasmussen og mange flere. Og ikke bare citeres, men anvendes, fordrejes, moestrupificeres.

Digtformene er på een gang klassisk, som i ”På Halmtorvet” hvor et digt af Ewald omformes og eminent spejles i sexhungrende mænds insisteren på ”hvor meget?”, eksperimenterende som i Sylvia Plath tropen ”13”, eller den godt sete Yoko Ono inspirerede minikreds ”Hårformer – Touch poems”. Men det er også helt moderne stand up agtigt, TV Talkshow agtigt, i sin form – fx i de formiddable ”Drama Queen” I og II og de evindelige quizspøgsmål samlingen igennem.

To andre digtlege skal også fremhæves i denne digtsamling, en serie sandt/falsk påstande involverer læseren i digtprocessen, for hvad er sand eller falsk i de mange åbne påstande, det ene vildere end den anden, og hvorfor er det vigtigt om de er det ene eller det andet? Og den skønne adglerneq-suite (en serie parafraserede grønlandske leveregler/tabu) som følger af et besøg på Grønland i 2005. Også her er vi ved Moestrups særkende, hun leger med os, kælent og giftigt på samme tid, presser sine meninger forførisk ned over siderne og afventer vores reaktioner, gejler os op med sprog, inden hun i få ord på den helt rigtige plads bider til. Alt sammen leveret på en så formidabel sprogplatform og med sådan en energi at man må tage imod, side efter side.

Lån bogen på bibliotek.dk